HomePod skal hjælpe Apple med at blive dominerende inden for stemmestyring
Gene Munster fra Loup Ventures har et godt billede af Apples næste store satsning uden for telefonerne, og hvordan Apple har tænkt sig at blive bedst på det område. Det handler om den HomePod-højtaler, der skal komme fra Apple til december, og som siges at have et helt unikt fokus på musikken.
Se også: Derfor er stemmestyring fremtiden
Apple HomePod skal være meget mere end blot en højtaler
Men ifølge Munster handler lanceringen af HomePod ikke kun om at slå Amazons Echo som en bedre højtaler. Det handler også om at gøre Siri til en betydningsfuld del af vores hverdag, så hun hele tiden er til stede i vores hjem og bliver brugt til at forbinde og kontrollere vores smarte hjem.
Dermed vil Apple have os til at tage det næste store skridt mod ”voice-first computing”.
Han skriver videre, at det er meningen, at vores talte kommunikation med vores smarte enheder ikke blot er mere naturlig men også kan blive meget mere effektiv. Når vi skriver eller klikker for at kommunikere, har vi en tendens til at fatte os kort, hvilket giver apparaterne meget lidt information at arbejde med. Får vi et verbalt spørgsmål, er det mere naturligt for os at snakke løs med computeren med det resultat, at den har mere at arbejde med og hjælpe os bedre. Og det er netop her, Siri rigtig kommer i spil.
Se også: Priser på bluetooth højtalere
Stemmestyring til vores opkoblede liv – Apple vil dominere med SiriKit
Hun kan tage imod kommandoer i flere trin som for eksempel ”lav et notat kaldet Slide 4 i mine præsentations noter-mappe, hvor der står lav om på overgangen”. Du kan også fyre kommandoer som ”send ruten til Kims hus til min telefon” eller ”tænd for TVet og sæt den nyeste episode af Westworld på”. Det er ganske vist ikke kun Siri, der kan dette, men Apples meget sømløse integrerede økosystem af apparater giver dem mulighed for at implementere voice-first computing på en måde, som ingen andre kan.
Med SiriKit kan tredjeparts udviklere lægge taleevner ind i deres apps og brugerne vil komme til at kunne meget mere med Siri end at få vejrudsigten eller sætte et æggeur til at ringe, når stegen er færdig. Når der er kommet talekommandoer ind i alle tredjeparts apps, vil brugerne kunne arbejde meget effektivt. Det vil simpelthen være en milepæl for voice-first computing.
Det betyder, at Apple sidder i en god position for fremtiden, da vinderen i det lange løb bliver den aktør, der giver brugerne den mest effektive og sammenhængende oplevelse, mener Munster. Som det ser ud nu, kan det meget vel blive Apple, som deres økosystem ser ud på nuværende tidspunkt.
Se også: Nyheder om Apple HomePod