BASS+ True Wireless Headphones – billige earbuds med god batteritid

Philps BASS+ True Wireless Headphones har ekstra god bas, batteritid på seks timer samt en god pris.

BASS+ True Wireless Headphones – billige earbuds med god batteritid

Ved IFA i Berlin blev en ny trend tydelig – det ene selskab efter det andet kastede om sig med true wireless høretelefoner – altså høretelefoner kun med earbuds og ingen ledninger. Det er altså ikke et nichemarked med kun få aktører som Samsung og Apple, det er blevet er produkt, hvor alle vil være med.

En af de nye aktører på banen er da også Philips, der plejer at have en finger med lidt overalt.

Se også: Fordele og ulemper ved true wireless headset

Philips BASS+ True Wireless Headphones – større og med bedre lyd

De er blandt andet en af de største producenter af lyd-produkter i verden. Deres ry er måske ikke det mest ophidsende. Det bedste adjektiv, man kan give deres produkter, er nok pålidelig. Det vil de gerne gøre noget ved, og derfor kommer de med en ny serie lydprodukter det under BASS+-serien.

Med i den serie er BASS+ True Wireless Headphones, hvilket giver dig et par rigtigt gode Bluetooth earbuds for cirka 1.000 kroner.

Der er dog noget, der får BASS+-earbudene til at skille sig ud fra konkurrenterne. De er nemlig noget større. Grunden er, at Philips mener, det går ud over lyden, hvis man mindsker driveren for meget for at gøre det hele så småt som muligt. De har derfor lavet en 8,2 mm driver, der sidder i hver earbud og lover dermed en kraftig baslyd.

Lyden i BASS+ True Wireless Headphones får da også ros for at være lidt bedre end hos konkurrenterne, i hvert fald når det gælder bassen. Derudover er der ikke noget ved lyden, der er bedre end i så mange andre lignende headsets i den høje prisklasse.

Se også: Bedste bluetooth headset

 

 

Batteritid på seks timer

De lyder godt, ingen tvivl om det, og du kan sagtens gå ud og investere i et par. En pointe ved BASS+ er ellers batteritiden, da den lidt større størrelse også giver mere plads til batteri, så de kan køre op til seks timer, lover Philips.

Opladningsdocken har tilmed et batteri med en fuld opladning, så du kan faktisk lytte i 12 timer, før du har brug for en stikkontakt. Seks timer på én opladning er i øvrigt noget bedre end de 3-4 timer, som de fleste andre af denne type headset giver.

Der er dog et minus, for BASS+ har ret hårde knapper i stedet for en touch-funktion, og de knapper skraber altså noget i øregangen og giver mere tryk. Det kan dog være til at lære at leve med med tanke på den lavere pris sammenlignet med andre earbuds med samme teknologi.

Se også: Nyheder om true wireless headset