DroneMate – interaktivt overblik over droneregler i verden
Er man en af dem, der rejser med sin drone, er der mange ting, man skal tænke på. Alt fra at vælge det rette udstyr og få det pakket forsvarligt til at få det hele gennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen. Den største hovedpine kommer dog for det meste først, når man er landet, for så skal man have styr på de lokale regler for droneflyvning. Og de er nemlig meget lokale og meget forskellige.
Se også: Købeguide til droner
DroneMate – overblik over droneregler i verden
Samtidig er det lidt af en jungle, så man kan i visse tilfælde læse side op og side ned uden at blive det mindste klogere. Hvor ville det dog være dejligt med en platform, hvor alt den slags var samlet og her det så, at DroneMate kommer på banen. hedder den. Først og fremmest har den et interaktivt kort for hobbypiloter, der synes, det er sjovt at have dronen med på tur.
Bag platformen står rejsebloggeren Anil Polat, og den er let at bruge. Man får også den basale lovgivning omkring droneflyvning for de fleste lande verden over. For USA er der endda regler stat for stat.
Se også: Priser på droner
Drone-regler land for land
For overskuelighedens skyld er landene delt i i tre kategorier – grønne, hvor droner generelt er tilladte; gule, hvor der er begrænset flyvetilladelse, eller hvor man skal registreres; og røde, hvor man ikke må have sin drone med eller der er andre meget stramme regler. Endelig er der lande, der er grå. Det er dem, hvor der enten ikke er oplysninger eller ingen udtalt lovgivning på området.
Oplysningerne kommer fra officielle kanaler, så man ved, hvad der er i orden og ikke i orden, eller om du måske helt skal lade din drone blive derhjemme. På den måde kan du spare tid på selv at finde oplysningerne.
Se også: Guide til droner
DroneMate er en del af Google Maps
Hele kortet er en del af Google Maps-verden, og der findes også en smartphone-app med samme indhold. Den fås til både iOS og Android for 40 kroner. Når appen er betalt, fungerer den offline, så du behøver ikke at tænke på internetforbindelse, når du drager til udlandet og vil læse om droneregler i det land, hvor du rejser til.
DroneMate bliver opdateret løbende, og man kan som bruger tilføje egne oplevelser eller tips, der kan være praktisk for andre at vide. Det kan være rigtigt smart, hvis man står i en situation, hvor de lokale myndigheder ikke selv helt har styr på reglerne. Du kan hente Dronemate til Android her og til iOS her.
Se også: Nyheder om lovgivning for droner