Jony Ive: Vi bruger mobilen for meget
Ved en tale på The New Yorkers årlige teknikfestival kom Apples designguru, Jony Ive, med en måske lidt overraskende udtalelse fra den kant, nemlig at vi bruger vores telefoner for meget. Okay, det er ikke første gang, vi har hørt noget lignende, mange undersøgelser er kommet frem til den samme konklusion. Telefonen er vores værste bedste ven.
Der er også kommet utallige forskningsrapporter frem, der fortæller os om mekanismerne, der gør, at vi bare ikke kan lægge telefonerne fra os.
Se også: Priser på iPhone
Misbrug af mobilen = konstant brug
Men lad os alligevel se lidt på, hvad Jony Ive sagde. Han sammenlignede for det første mobilen med et stykke værktøj og sagde i den forbindelse, at hvor der er en god måde at bruge et værktøj på, er der også altid misbrug af samme værktøj, et misbrug han specificerede til ’konstant brug’, da han blev udspurgt om netop det.
Se også: Anmeldelser af iPhone
De fleste produkter ødelægger sjælen
Alligevel synes han stadig, iPhonen er den bedste af de smartphones, der er på markedet, og svarede, at han afskyr det meste ved de konkurrerende telefoner. Om designet af de fleste produkter sagde han, at det er direkte ødelæggende for sjælen. Men ødelæggende for sjælen vil mange nok også kalde det at skrotte ting som stikket til høretelefonerne og hjemknappen.
Se også: Nyheder om Apple