Android 7.1 i Sonys interaktive projektor Xperia Touch

Xperia Touch er Sonys interaktive projektor - nu bliver den opdateret til Android 7.1

Android 7.1 i Sonys interaktive projektor Xperia Touch

Xperia Touch er Sonys fine touch-skærms projektor-koncept, som de første gang viste frem ved MWC 2016. Den blev lanceret i Europa tidligere i år og i USA for nogle uger siden.

Prisen er dog ret pebret. Omkring 12.000 kroner.

Se også: Priser på mobilabonnementer

 

Android 7.1 og ny gesture styring

Nu har Sony meddelt, at de er klar med Android 7.1.1 til projektoren. Fra starten kommer den med Android 7.0, så det er ikke en revolutionerende opdatering, men Sony har også puttet et par ekstra ting i hatten.

Du kan kommunikere med projektoren gennem bevægelser, som at vinke med hånden for at få den til at bladre eller sætte den på lydløs ved at holde fingeren mod læberne.

Derudover får du nye Keystone korrektionsindstillinger, understøttelse af ALAC audio samt forbedringer i portrætindstillingen og Presence sensoren. Et lækkert, men dyrt stykke lejetøj, er altså lige blevet endnu bedre.

Se også: Priser på tilbehør

Xperia Touch til erhverv og familier

Sony har tidligere forklaret os, at Xperia Touch mest af alt er til erhverv, der får en praktisk og sjov måde at kunne ind gå i dialog med folk i for eksempel butikker, hvor de kan tilbyde en ekstra oplevelse.

Pressematerialet for enheden retter sig dog mest mod familier, hvor mor og far let kan bruge den som en slags interaktiv kalender og opslagstavle, mens ungerne kan lege og se tegnefilm på den. Skal Xperia Touch for alvor komme bredt ud, skal den dog noget ned i pris.

Se også: Nyheder om Sony Xperia Touch