Endelig dom: Samsung har plagieret iPad og må ikke sælge Galaxy Tab 10.1
Domstolen i Düsseldorf, Tyskland, har igen haft lejlighed til at behandle Apples begæring om at stoppe salget af Samsung Galaxy Tab 10.1 på grund af plagiering af Apples iPad. Og domstolen holder fast i, at Galaxy Tab 10.1 plagierer i en sådan grad, at salgsforbudet står fast.
Ifølge nyhedsbureauet AFP siger dommeren Johanna Brueckner-Hoffmann, at produkterne giver ”et tydeligt indtryk af at være ens”.
Som eksempel nævner hun den ”minimalistiske, moderne formgivning” hos begge producenters produkter.
Apple stopper Galaxy 7.7 på IFA-messen
Erik Johannesson, nordisk pressechef for Samsung, udtaler i en pressemeddelelse:
Det skal også understreges, at beslutningen ikke ligger på linje med den hollandske domstols afgørelse d. 24. august, som vurderede, at designet blandt Samsungs serie af Galaxy-produkter ikke krænkede designrettigheder”.
Erik Johannesson understreger, at Samsung vil appellere dommen og at dommen ikke påvirker salget af Galaxy Tab 10.1 og den kommende model Tab 7.7.
Den tyske domstol påpeger da også, at afgørelsen kun gælder i Tyskland, eftersom den ikke anser at have beføjelse til at fælde en mere vidtrækkende dom over et selskab, som ikke har hovedkontor i EU og som samtidig ikke har et datterselskab i Tyskland. Da den midlertidige dom faldt for nogle uger siden, vedtog domstolen i første omgang, at afgørelsen skulle gælde hele EU, men den beslutning trak de dog tilbage.