Batteri i Samung Galaxy S9-batteri afsløret – bliver ikke større

Nye billeder viser, at batteriet i Samsung Galaxy S9 ikke bliver større end i forgængeren S8 - 3.000 og 3.500 mAh kan vi forvente.

Batteri i Samung Galaxy S9-batteri afsløret – bliver ikke større

Der har været rygter om, at Galaxy S9-modellerne skulle få større batterier end Galaxy S8-modellerne. De seneste nyheder tyder dog på, at det ikke stemmer, for der hedder det sig, at de to telefoner får batterier på henholdsvis 3.000 og 3.500 mAh som Galaxy S8-telefonerne.

 

Samme batterikapacitet i Galaxy S9 som i S8

Rygterne stammer fra nogle billeder, der er dukket op af dele fra telefonerne. På de billeder skulle det være muligt at se batterikapaciteten for begge telefoner.

Det er ekstrabatterier til Galaxy S9 og S9+ med modelnumrene SM-G960 og SM-G965, der er kommet op på Union Repairs hjemmeside. Udover batterierne har samme hjemmeside også et flex-kabel til opladningsstikket på Galaxy S9-telefonerne. De to batterier har altså samme størrelse som batterier i Galaxy S8 og S8+. Så passer dette, er der altså ikke tale om større batterier i de kommende modeller.

Se også: Sammenlign priser på Samsung Galaxy S

 

Bedre udnyttelse af batteriet

Betyder det noget, kan man spørge sig selv. Det betyder, at alle eventuelle forbedringer i batteritid skal komme ved at udnytte batteriets kapacitet mere effektivt. Resten af telefonen skal simpelthen udnytte batteriets kraft bedre, både hardware og software. Om det er tilfældet er ikke muligt at bedømme, før man sidder med telefonen i hånden – vi må se, når vi bringer vores test af Samsung Galaxy S9.

Dette er ikke det eneste rygte, der har været om batterier på samme størrelse som tidligere. Vi har også set Galaxy S9 hos brasilianske myndigheder, hvor et 3000 mAh-batteri blev nævnt.

Hvad der er sandheden, finder vi alle sammen ud af 25. februar, hvor Samsung afslører deres nye flagskibe.

Se også: Nyheder om Samsung Galaxy S9

kilde