3 kom stærkt ud af 1. kvartal 2018 med vækst på 19.000 mobilkunder
Teleselskabet 3 kom ud af årets første kvartal med et samlet antal kunder på 1.293.000 kunder og væksten er været pæn – i alt 19.000 nye kunder kan 3 udvidet sin kundebase med. Kundetallet dækker både 3 Privat og Erhverv samt Oister.
Omsætningen i første kvartal landede på 647 millioner kroner og 3’s direktør, Morten Christiansen glæder sig over de mange nye kunder i det, de ellers beskriver som et stille marked.
3’s direktør: Vores strategi virker
”Telemarkedet har overordnet set været stille i årets tre første måneder, så det glæder mig at se, at flere og flere danskere alligevel har fået øjnene op for, hvad 3 kan. 3 står rigtig stærkt med 3LikeHome, fordi vi er det teleselskab i Danmark, der tilbyder roaming uden ekstra beregning i allerflest lande. I marts tilføjede vi Mexico, Brasilien, Argentina og Chile til puljen, så vi nu er oppe på i alt 57 lande. Det har kunderne taget rigtig godt imod”, forklarer Morten Christiansen.
Samtidig bemærker han også, at deres kunder har været rigtig glade for, at de har tilføjet ekstra data i en række udvalgte abonnementer og hævet fair use-grænsen i udlandet fra 10 GB til 20 GB uden at ændre på prisen. “Det viser mig, at vores strategi rammer plet,” siger konstaterer Morten Christiansen.
Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer hos 3
Kundeservice på helt andet niveau
Han forklarer også, at kunderne oplever en kundeservice, der er på et helt andet niveau end det, kunderne ellers er vant til.
“Ventetiden i kundeservice er historisk lav, så man prompte kan få hjælp, hvis det er det, man har behov for. Vi har ændret regningslayoutet, så det er let for kunderne at få overblik over, hvad der er brugt penge på. Selvbetjeningsplatformen gør det muligt på egen hånd nemt og hurtigt at følge med i forbruget eller tilkøbe flere produkter. Vi arbejder fremadrettet på at forudse kundernes problemer, inden de opstår. Det overrasker kunderne”.
Se også: Nyheder om 3