Adobe: Forbedret integration af Document Cloud i Office 365
Adobe har netop annonceret, at de har forbedret integrationen af Document Cloud i Microsoft Office 365. Det betyder, at det bliver muligt for Office 365-brugere at oprette, redigere, se og sikre PDF-filer i Office 365 online. Alt dette kan gøres fra toolbaren i Word, PowerPoint, Excel, OneDrive og SharePoint.
Adobe og Microsoft i tæt samarbejde
Allerede tilbage i september sidste år præsenterede Adobe dette udvidede samarbejde med Microsoft. Fokus skulle være på integration mellem Adobe Sign og Office 365-tjenester. Med disse tjenester og funktionerne i det nye Combine Files fra Adobe kan brugerne vælge en række filer og hente dem ind i en enkelt PDF via SharePoint, alt sammen med blot et par klik på musen.
Den nyeste PDF-integration i Office 365 giver brugerne mere kontrol, når de arbejder med PDF-filer. Det gælder blandt andet forhåndsgranskninger af dokumenter i OneDrive og SharePoint.
Se også: Bedste mobilabonnementer til erhverv
Adobe Document Cloud i Word, Excel og PowerPoint
Alle disse tjenester er en del af Adobe Document Cloud og er nu tilgængelige i online-versionerne af Word, Excel og PowerPoint. Det bliver let at lave PDFer af høj kvalitet fra disse apps.
Ron Markezich, vicedirektør hos Microsoft Office 365 har i forbindelse med lanceringen fortalt, hvor begejstrede Microsoft er over resultatet af dette partnerskab, der giver Office 365-kunderne tilgang til udvidede PDF-tjenester fra Adobe.
Se også: Nyheder om Adobe