Google lægger DRM ind i Android apps

Google tilføjer nu DRM i Android-apps for at højne sikkerheden - sikkerhedsmetadata lægges i APKere for at verificere, at APKen er distribueret af Google Play.

Google lægger DRM ind i Android apps

DRM kan været et kontroversielt emne. For selvom det er let at forstå, at ophavsmænd gerne undgår at få deres produkter kopieret, så er der stadig folk, der mener, at de har ret til at gøre hvad som helst med dem, når de først har købt en vare.

 

DRM for at undgå  malware

Det var et mindre problem, dengang al medie stadig var fysisk som CDere og så videre. Havde du købt en CD, var der jo ingen, der kunne forhindre dig i at låne den ud. Anderledes ser det ud i dag, men Google har nu taget et stort positivt skridt, hvis man er fortaler for DRM.

Google har nemlig opdateret Google play-platformen og tilføjet DRM til Android-apps. Googles egen beskrivelse lyder således: ”[vi har] lagt sikkerhedsmetadata oveni APKere for at verificere, at APKen er distribueret af Google Play”.

Pointen med det er at undgå malware.

Se også: Priser på mobilabonnementer

 

Giver større sikkerhed

Om det siger Google: ”I fremtiden vil vi for apps, der kommer via Play-godkendte distributionskanaler, kunne bestemme app-autentificering, mens en enhed er offline, tilføje de delte apps til en brugers Play Bibliotek og opdatere appene, når enheden igen er online. Det vil give folk mere tillid, når de bruger Play-godkendte peer-to-peer delingapps.” Google skriver selv, at lande med begrænset mobildækning og dyre abonnementer gør, at folk i de lande i større grad benytter peer-to-peer-apps og her vil DRM give større tryghed.

DRM er dog i bund og grund et redskab, og det er op til udviklerne at bestemme, hvordan de vil bruge det. Det skal blive spændende at se, hvad der sker på sigt.

Se også: Nyheder om Google Apps

kilde