Snapchat kan få gaming-hub

Snapchat kan snart være klar med en gaming-hub, hvor spiludviklere kan distribuere nye spil - de første aftaler skulle være på plads.

Snapchat kan få gaming-hub

Ifølge nye rygter kan der være en gaming-hub på vej til Snapchat. Tjenesten vil udvide med nye funktioner for fortsat at lokke nye brugere til. Rygtet siger også, at gaming-hubben kan komme allerede senere på året, og at Snapchat allerede er begyndt at lave aftaler med spiludgivere.

 

SnapCaht klar med gaming-hub klar senere i år

Det siges, at SnapChat er i gang med at udvikle en rigtig gaming-hub i appen med lancering senere på året. Udviklere kan levere reelle spil til Snapchat-brugerne og sprede dem via denne nye platform.

Det skulle være sådan, at man som Snapchat-bruger kan downloade dem fra en appbutik, der er inde i Snapchat-appen. Efter sigende har dette været på vej i mere end et år.

Se også: Bedste mobiltelefoner til sociale medier

 

Opkøb indikerede planer

Opkøbet af PlayCanvas skulle også være direkte forbundet med disse planer. PlayCanvas laver nemlig software til at udvikle mobilspil. Det, vi endnu ikke ved, er, om spillene kommer til at benytte Snapchats AR-funktioner.

Det er meget muligt, da netop AR-funktionerne er noget af det, Snapchat er kendt for. Om det vil være nok til at lokke flere brugere til Snapchat må vi vente at se. Selskabet har ikke selv kommenteret rygtet.

Se også: Nyheder om SnapChat