Apple Music større end Spotify i USA

Det er flere måneder siden, man vurderede, at Apple Music denne sommer ville blive større end Spotify i USA - og det er nu tilfældet, lyder det.

Apple Music større end Spotify i USA

Spotify har eksisteret fire år længere end Apple Music. Alligevel siges det nu, at Apple Music har flere abonnenter end Spotify i USA.

 

Apple Music er større end Spotify i USA

Det er Digital Music News, der siger, at de har set bevis på dette i en rapport med de nyeste tal for en lang række musikstreaming-tjenester, blandt andet også Spotify og Apple Music. På den liste ligger Apple Music nummer et, når det gælder on-demand musik i USA.

Det er første gang, Spotify er blevet forvist fra tronen.

Se også: Mobilpakker med musikstreaming

 

Begge har over 20 millioner abonnenter i USA

Digital Music News havde ingen tal at dele, da deres kilde bad dem lade være for at beskytte kildens identitet. Det siges dog, at både Spotify og Apple Music har over 20 millioner betalende abonnenter, men Apple Music lidt flere end Spotify i USA.

Deres forspring siges at vokse, da rapporten også viser, at Apple Music vækstrate har været langt større end Spotifys i 2018. Der er som sagt tale om de betalende kunder, og hverken Spotifys eller Apples gratis-muligheder var talt med.

Se også: Priser på de bedste bluetooth højtalere

 

Spotify stadig klart størst på verdensplan

Der er ikke noget overraskende i, at Apple Music har indhentet og overhalet Spotify på det amerikanske marked. Det er en udvikling, der har været undervejs en tid. Allerede i februar kunne Wall Street Journal fortælle, at Spotify havde en vækst på 2 procent mod Apples 5 procent på det amerikanske marked, når det gjaldt de betalende abonnenter. Med så stor en forskel i vækstrate var det jo bare et spørgsmål om tid, før Apple ville tage føringen.

På verdensplan fører Spotify stadig stort i antal abonnenter. Med i det billede skal man dog tage, at Spotify kan fejre ti års jubilæum i år, mens Apple Music kun har eksisteret i tre år. Det skal blive spændende at se, hvordan Spotify reagerer på det her, når det bliver offentliggjort.

Se også: Nyheder om Apple Music vs Spotify