Ben Affleck forudså Spotify og Netflix allerede i 2003

Skuespilleren Ben Affleck forudså tilbage i 2003, hvordan vi i fremtiden vil få film og musik fra tjenester som Netflix og Spotify.

Ben Affleck forudså Spotify og Netflix allerede i 2003

Her gik vi og troede, at Ben Afflecks største talent var at se plaget ud i diverse Hollywood-film. Vi tog fejl. For udover at være på filmplakaten i film som Peral Habour og Gone Girl kan han åbenbart også spå om den teknologiske fremtid. I et interview lavet i 2003 gør han i princippet netop det om Spotify og Netflix.

 

Ben Affleck forudså streaming-tjenester i 2003

Han taler om at dele filer og midt i den samtale, siger han, at i fremtiden vil alle få adgang til musik og video on-demand ved at betale et årligt abonnement. Et sådant system tror han nemlig på. Desuden mener han altså, at det vil blive muligt at få film on-demand, men på struktureret vis. Videre siger han, at teknologien ikke var klar på det pågældende tidspunkt, men at det vil komme i fremtiden, måske fem år inde i fremtiden.

Det passer jo sådan set meget godt, for fire (ikke fem) år efter annoncerede Netflix, at de ville begynde at streame forskelligt indhold til computere. Spotify kom på banen de påståede fem år efter interviewet, altså i 2008, præcis som Affleck mente.