‘I Kina går det godt’: Peter Falktoft og Esben Bjerre klar med nyt rejseprogram på YouSee Comedy
YouSee Comedy er YouSess forsøg på at skille sig ud fra de andre teleselskaber på det danske marked og består af en lang række danske egenproducerede comedy-programmer. Et af dem er ‘I Kina går det godt’ med Peter Falktoft og Esben Bjerre.
‘I Kina går det godt’ med Peter Falktoft og Esben Bjerre
Peter Falktoft og Esben Bjerre, som er kendt fra særligt radio og podcasten ‘Her går det godt’, er taget på tur til Kina for at se nærmere på tingenes tilstand i Kina.
”Vi har længe drømt om at lave en reportage fra Kina, der jo i vores generation er det spanskrør, der trues med, hver gang vi skal have vedtaget politiske reformer. Det moderne Kina bliver målestokken og argumentationen for, at børnene skal gå mere i skole, de unge skal uddanne sig hurtigere, og de voksne skal arbejde i flere år. Det er både sundt og vigtigt, at vi ved lidt om, hvad det er for et land, der dikterer, hvor meget vi skal kunne her i Danmark, og det er grunden til, at Esben og jeg besluttede at lave et informativt og nysgerrigt rejseprogram fra Kina,” fortæller Peter Falktoft.
På rejsen i Kina følger man Peter og Esben til forretningsmidage, munketempler, store produktionsbyer og så videre.
Se også: Mobilabonnementer hos YouSee
Se I Kina går det godt her
Der er fire afsnit tilgængelig nu og de sidste fire kommer den 20. august og man behøver ikke at være YouSee-kunde for at kunne se med. Du kan se I Kina går det godt her.
Se også: Nyheder om YouSee