Bloomberg: De produkter lancerer Apple i 2018
Mange venter nok utålmodigt på, at Apple skal præsentere efterårets iPhones. Det forventes, at det kommer til at ske en gang i anden halvdel af september måned, hvor Apple plejer at have deres præsentation af iPhones. Seneste rygte slår fast, at Apples lancering sker den 12. september.
2018 bliver S-år for iPhone
Ventetiden betyder som altid en konstant strøm af rygter om de kommende telefoner og i år har de rygter været ret enslydende og har stort set alle nævnt tre modeller. Dette seneste fra Bloomberg skiller sig ikke ud fra mængden på det punkt.
Ifølge Bloombergs Mark Gurman og Debby Wu bliver dette år et såkaldt ”S-år”. På Apple-sprog betyder det, at årets iPhones kommer til at have samme design som sidste års, men får en opdatering af indholdet. Generelt er mobilmarkedet inde i en stagnation, hvilket kan få Apple til at hæve priserne på telefonerne. På den anden side kan prisstigninger på nye iPhones få brugerne til at holde igen med at købe ny iPhone og i stedet fortsætte med deres nuværende og formentlig udmærkede model et år endnu.
Personligt tror jeg ikke på prisstigninger på dette års iPhones, slet ikke når man tager i betragtning, at der er tale om S-opgraderinger. Du kan læse mere om forventede priser på iPhones 2018.
Se også: Priser på iPhones
Tre nye iPhones
Vi giver her en sammenfatning af Bloombergs nyeste gennemgang af det, vi kan forvente fra Apple. Der skulle således være tale om tre nye iPhones. Formentlig bliver det to OLED-varianter – en opgraderet iPhone X med en skærm på 5,8 tommer og en ny topmodel med skærm på 6,5 tommer skærm.
Derudover skulle der komme den billigere model med en 6,1 tommer stor LCD-skærm men stadig i iPhone X-design. I visse regioner regner man med, at OLED-varianterne får to simkortpladser.
Med hensyn til udseendet siges det, at 6,1 tommersmodellen kommer i flere farver. Her har der tidligere været rygter om grå, hvid, blå, red, og orange (!) som valgmuligheder. Kanterne bliver i aluminium og altså ikke som på den originale iPhone X, hvor kanten er i samme farve som telefonen.
Alle tre modeller får de nye håndbevægelseskontroller, der kom med iPhone X, og Face ID. Det forventes desuden, at Apple vil udnytte den store 6,5-tommers skærm til at have side-by-side-funktion i forskellige apps som Mail og Kalender.
Se også: Anmeldelse af iPhones
Navnene på de nye iPhones
Det område, hvor der stadig diskuteres en del, er omkring navnene på telefonerne. Med hele tre modeller, er der en del navne at kludre rundt i. Et bud er, at den opgraderes iPhone X kommer til at hedde iPhone Xs, mens storebror kan få navnet iPhone Xs Plus.
Men her er der stadig uenighed blandt rygterne.
Se også: Hvilken iPhone er bedst?
AirPods, Watch, AirPower og iPad Pro
Det er dog ikke kun iPhones, der kan komme fra Apple i sidste del af året. Ifølge Bloomberg kan vi også forvente nye AirPods, et nyt Apple Watch med større skærm men samme kasse, en ny trådløs oplader, der kan være den AirPower-måtte, vi har ventet på i evigheder, og endelig opgraderede iPad Pros med smallere kanter om skærmen og Face ID i stedet for fingeraftrykslæser i hjemknappen.
Selvom Bloomberg virker sikre i sin sag, er det dog stadig kun rygter, så tag det hele med et gran salt, indtil Apple beslutter sig for at afsløre det hele officielt. Forhåbentlig kommer invitationerne til Apples event snart, så vi får en mere konkret dato.
Se også: Nyheder om Apple
Mere til stoffet
Næste historie om emnet er også interessant. Steen Jørgensen gik videre med sagen. Allerede d. 21/8/2018 gik redaktionen videre med historien om Hvor lang batteritid har Samsung Galaxy Note 9? Se test – Følg det videre forløb her. Temaet er fortsat relevant. Klik her for de seneste nyheder..