I nattens mulm og mørke: Apple vil nu tracke hvor mange opkald og mails du foretager og sender
Apple har stort set altid udadtil stået fast på, at deres enheder skal være krypteret på en måde, så brugerne kan være sikret total sikkerhed, når det gælder personlige oplysninger og vi har set dem stå fast i sager over for de amerikanske myndigheder i meget alvorlige sager herunder masseskyderi, hvor de har nægtet at hjælpe til med at låse mistænktes iPhone op. Men nu får den standhaftighed et hak i tuden. Se også: Priser på iPhone Xs
Apple ændrer vilkår: Tracker antal opkald og mails man sender og modtager
Apple har nemlig uden at melde åbenlyst ud omkring det opdateret vilkårene for iTunes Store & Privacy med en væsentlig tilføjelse. De skriver nu, at de vil tracke antal opkald og mails man sender og modtager med det formål at bekæmpe svindel.
“To help identify and prevent fraud, information about how you use your device, including the approximate number of phone calls or emails you send and receive, will be used to compute a device trust score when you attempt a purchase. The submissions are designed so Apple cannot learn the real values on your device. The scores are stored for a fixed time on our servers”.
Du kan læse mere om det her. Se også: Test af iPhone XS Max
Hvordan hjælper det Apple med at bekæmpe svindel?
Det har fået flere til at undre sig. Hvordan kan det hjælpe Apple at bekæmpe svindel ved at vide, hvor mange opkald eller mails, man modtager, er for eksempel et af de spørgsmål, der bliver stillet.
I hvert fald forklares det ikke tydeligt, hvordan det skal hjælpe i processen med at opklare svindel. Samtidig gælder de nye vilkår også for Apple TV, som ikke er lavet for at foretage opkald eller sende mails med.
Hvad gør Apple, hvis de synes man ringer eller mailer for meget?
Et andet spørgsmål melder sig også: Hvilke tiltag vil Apple gøre, hvis de mener, at man har foretaget eller modtaget for mange opkald eller sendt eller modtaget for mange mails? Går de til myndighederne og skal man så forvente blå blink foran ens hjem, fordi man har talt eller mailet meget?
Det oplyses heller ikke, hvor længe Apple gemmer denne data på deres servere. Vi har forsøgt at læse os igennem den enorme tekstmængde Apple har omkring deres iTunes Policy og privacy policy generelt. Her kan man læse, at systemet på brugerens enhed registrer adfærden og sender en kode og det er denne kode, som Apple bruger til at detektere, om adfærden på enheden er suspekt. Koden fortæller intet om de bagvedliggende data.
Det fungerer på samme måde som Face ID f.eks. Her bliver dit ansigt genkendt i en matematisk beskrivelse som genererer en verifikationskode. Når du f.eks. bruger en tredjeparts app som din netbank eller en shop med Face ID, så kan appen bede din enhed om en verifikation og får en kode og ikke et billede eller en beskrivelse af dit ansigt. Den data forlader ikke enhedens sikrede område, heller ikke til Apples servere.
Der er dog ingen informationer om, hvad Apple så rent faktisk gør, hvis de opdager det, de vurderer som mistænkelig adfærd.
Se også: Nyheder om Apple