Animerede billeder af Mate 20 afslører kameraet
Mange venter i spænding på, at Huaweis næste flagskib dukker op, nærmere bestemt Huawei Mate 20. Huawei er allerede selv kommet med teasere om telefonen, og der er naturligvis også dukket det ene rygte op efter det andet, hvor vi har kunnet se detaljer af designet.
Billede af Huawei Mate 20 viser kameraet
De sidste billeder i rækken af rygter ser ud til at være animerede billeder af den officielle slags, og her kan vi få et godt indtryk af kameraet på bagsiden, men også mulige farver på flagskibet.
Billederne viser en telefon med en notch i skærmen og et triple kamera på bagsiden. Skærmen siges at være på 6,3 tommer og af OLED-typen. Rammen omkring skal være ultra-tynd, som trenden foreskriver.
Kamerasensorerne sidder i en firkantet samling. Der har da også tidligere været rygter om, at der ville være fire sensorer, men det ser altså ikke ud til at være tilfældet. I stedet er det tre sensorer og en LED-blitz. Billederne giver desuden et hint om de farver, telefonen kommer i, nemlig sort, blå og twilight.
Se også: Priser på Huawei Mate
Undervandsfotografering med Mate 20
Det, vi allerede ved om telefonen, er, at den får den kommende Kirin 980-processor, der siges at være bedre end Apples nye A12 Bionic-processor. Formentlig får den mindst 6 GB ram og 128 GB hukommelse samt et batteri på 4200 mAh. Huawei har også hintet, at Mate 20 kan bruges til undervandsfotografering med en særlig undervandsfunktion til kameraet.
Den 16. oktober bliver Mate 20-serien officielt præsenteret.
Se også: Nyheder om Huawei Mate 20