Samsung Galaxy P30 kan få indbygget fingeraftryksscanner i skærmen
Noget tyder på, at Samsung kan være på vej med to nye mobiltelefoner fra P-serien, nemlig P20 og P30 Plus. De skulle begge få indbygget fingeraftryksscanner i skærmen.
P30 med fingeraftryksscanner i skærmen
Galaxy P30 skulle være blevet 3C-certificeret med modelnavnet SM-G6200 og da certifikatet allerede er blevet udstedt tyder noget på en snarlig lancering, formentlig den 11. oktober, hvor Samsung har teased et stort event. I starten skulle P30 og P30 Plus være kun for det kinesiske marked, men alt tyder dog også på, at der kommer en lancering på det globale marked inden for en snarlig fremtid.
Indbygget fingeraftryksscanner i skærmen hører til sjældenhederne i dag og findes kun på meget få telefoner, men ingen på det danske marked lige nu. Dog skulle OnePlus 6T få det indbygget og det bliver også interessant at se, om Huawei introducerer funktionen i deres Mate 20-telefoner, der bliver lanceret den 16. oktober, få dage efter Samsungs event. Samsung Galaxy S10, der kommer i starten af næste år, skulle også få fingeraftryksscanner, men i stedet for en optisk in-display fingeraftrykssensor, skulle der være tale om en ultrasonisk sensor, der er mere præcis.
Se også: Priser på Samsung Galaxy
Fakta om Samsung Galaxy P30
P30 og P30 Plus skulle komme i versioner med 64 og 128 GB og de kommer i farverne blå, pink, sort og rød. De får derudover LCD-skærme med fuld HD+-opløsning med 18,5:9 format og det forventes, at processoren bliver Samsungs egen Exynos 7885 med otte kerner.
Prisen er ikke oplyst på de nye telefoner, men den kommer formentlig ikke til at være i den absolutte high end-prisklasse med en pris på 6.000 kroner eller mere.
Se også: Nyheder om Samsung