Consumer Reports anbefaler Surface laptops igen
Sidste år trak Consumer Reports sin anbefaling af Microsofts Surface-laptops tilbage på grund af problemer med pålideligheden. Men nu har de skiftet mening og anbefaler igen laptop-serien.
Consumer Reports anbefaler igen Surface
Organisationen anser nu, at Surface-serien er lige så pålidelig som de øvrige laptops på markedet. Det er jo godt nyt for Microsoft og Microsoft-fans, ikke mindst fordi der går rygter om, at selskabet snart kommer med en ny generation af deres hardware.
Baggrunden for tilbagetrækningen af den oprindelige anbefaling var en undersøgelse blandt 90.000 laptop-ejere, der viste, at 25 procent af Surface-ejerne havde problemer med laptoppen inden for de første to år. En ny lignende undersøgelse viste, at dette ikke længere er tilfældet.
Consumer Reports er dog ikke kommet med nogle konkrete tal fra årets undersøgelse, men det har tydeligvis været tilfredsstillende nok til, at de har genindført anbefalingen.
Se også: Priser på Windows 10 computere
Anbefaling gælder Surface Pro, Surface Laptop og Surface Book 2
Anbefalingen fra Consumer Reports gælder nu de fleste af Microsofts Surface-laptops, herunder Surface Pro, Surface Laptop og Surface Book 2.
Dog har Consumer Reports ikke at give den nye Surface Go en anbefaling. Det skyldes dog ikke problemer med pålideligheden, men helt enkelt en skidt præstation i organisationens test.
Se også: Nyheder om Microsoft