LG Optimus Me test
LG Me er en budgetmobil, der mest retter sig mod yngre kunder. Den er lille, sæbeformet og ser sådan nogenlunde hip ud. Trods dens minimale ydre mål vejer den stadig en hel del, 130 gram. Personligt foretrækker jeg, når mobilerne ikke føles som en fjer i hånden, men i tilfældet med Me, overvejer man, om LG har isoleret mobilen med bly.
Styresystemet er Android 2.2, hvilket i teorien skal indebære understøttelse af flash 10.1, men i praksis siger websiderne fra. LG har ikke gjort meget for at skjule Android-oprindelsen. Der findes nogle LG-specifikke modifikationer, som adgang til genvejstaster til blandt andet Wi-Fi-opkobling, når man trækker statusfeltets rullegardinsmenu ned.
Processor på 600 MHz er ikke verdens hurtigste, men er oftest fin nok til de fleste opgaver, så længe man ikke kører alt for mange opgaver på en gang. LG Me inkluderer både Wi-Fi, Bluetooth og turbo 3G, så på den front er der ikke noget at klage over.