Hvad kan almindelige brugere bruge blockchain til på HTC Exodus?

Hvad skal almindelige dødelige bruge blockchain-teknologien til på HTC Exdous 1? Det spurgte vi HTC om - se deres svar.

Hvad kan almindelige brugere bruge blockchain til på HTC Exodus?

Forleden blev  HTC’s første blockchain-telefon Exodus 1 præsenteret og den er naturligvis udrustet med blokchain-teknologi. Men er den kun for blockchain-eksperter eller kan almindelige dødelige også få glæde af de teknologier, der er i telefonen?

HTC Exodus 1 indeholder for eksempel det, der kaldes for en ‘sikker enklave’ – et låst område på enheden, der er beskyttet mod Android OS. Denne enklave indeholder nøglerne til din krypto, uanset om det er valutaer eller non-fungible tokens (NFT) eller i den nærmeste fremtid: alle dine digitale data. HTC har også udviklet det, de beskriver som en unik Social Key Recovery-funktion til hvis du mister din telefon, eller du har glemt dine adgangsnøgler.

Se også: Priser på mobiltelefoner

 

Exodus bliver centralt element i det decentrale web 3.0

Det kan stadig være lidt svært at forstå, hvad man som almindelig bruger kan bruge HTC Exodus 1 til. Det spurgte vi HTC om og Phil Chen, Decentralized Chief Officer hos HTC – svarede følgende i en mail.

“Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at man med Exodus naturligvis stadig vil kunne benytte sig af alle de almindelige funktioner på en smartphone. Kryptoteknologien anvendes for at skabe og udvide blockchain- og krypto-økosystemet og for at hjælpe nye brugere med at forstå og udnytte mulighederne i blockchain-teknologien – direkte fra deres mobiltelefon. For at opnå dette mål er det vigtigt at vænne brugerne til at benytte teknologien på daglig basis.

Det endelige mål må være, at alle brugere ejer deres egne data, og dette problem er ikke så let at løse endda. Derfor lægger vi ud i krypto-miljøet. Exodus 1 giver brugerne mulighed for at eje deres egne nøgler/krypto. Brugerne vænner sig således til at eje deres egne nøgler og – med tiden – at eje alle sine egne data. Exodus 1 vil dermed blive et vigtigt element i det decentrale web eller web 3.0.”
Se også: Nyheder om HTC Exodus 1

Sagen efterfølgende

Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen har holdt fast i temaet. 23/10/2018 kom der nyt i sagen med en artikel der drejer sig om HTC’s blockchain-telefon Exodus 1 lanceret – kan bestilles af udviklere – Den videre historie om temaet finder du her. De seneste nyhedsartikler om temaet “teknologi” finder du her..