Hvornår kommer Game of Thrones sæson 8? Det har HBO afsløret

Game of Thrones sæson 8 bliver vist til april 2019, afslører HBO nu i en pressemeddelelse. Og det ventes at blive en meget blodig omgang GoT, vi har i vente.

Hvornår kommer Game of Thrones sæson 8? Det har HBO afsløret

Game of Thrones sæson 8 er måske verdens mest imødesete sæson på en tv-serie nogensinde og det skyldes blandt andet, at der også er tale om sidste sæson. Der har været mange gætterier omkring, hvornår sæson 8 ville blive sendt og det er nu afsløret.

 

Game of Thrones sæson 8 kommer til april 2019

Det har længe været holdt hemmeligt, hvornår Game og Thrones sæson 8 ville blive sendt, men nu oplyser HBO, der viser serien, at det sker til april 2019. Der er dog ingen specifik dato sat på endnu.

Samtidig er der også lækket en trailer for sæson 8 af serien – den kan du se øverst i artiklen.

 

Blodig afslutning i vente

Sæson 7 af den populære tv-serie var en voldsom omgang og her strammede tingene til for de forskellige hovedpersoner. At sæson 8 også bliver en voldsom omgang, tyder alt naturligvis på. Det er kampen om tronen og nu skal der for alvor flyde blod.

Sean Bean, der for længst har måtte se sit hoved rulle i serien, afslører blandt andet, at kun en fra Stark-familien vil overleve i kampen om tronen. Der havde samtidig været diskussioner om, hvorvidt Jaime Lannister, der spilles af danske Nikolaj Coster-Waldau, ville være med i alle afsnit eller om han ville få en mindre rolle i sidste sæson. I følge rygterne, skulle han være med i alle afsnit og ser altså ud til at få en betydningsfuld rolle i kampen om tronen. Om han lige frem sætter sig øverst på tronen, må tiden jo så vise.

Se også: Mobilabonnementer med underholdning

 

Hemmelighedskræmmeri

Optagelserne til Game of Thrones sæson 8 har været meget hemmelighedsfulde og folkene bag har gjort alt for at undgå, at detaljer slipper ud. Sophie Turner, der spiller Sansa Stark, forklarer for eksempel, at de skyder droner ned fra luften, hvis sådan en kommer flyvende uden produktionsholdets kendskab til ejeren.

Skuespilleren har også falske navne ved deres replikker, så skulle manuskriptet slippe ud, kan man ikke så let gennemskue plottet. Dog skal GoT-eksperter nok kunne udlede vigtige ting alligevel.

Emilia Clarke, som spiller dragemoderen Daenerys, forklarer også, at de optager en masse falske scene og at de går i kostumer mellem optagelserne for at undgå paparazzi-fotografer. Emilia Clarke har også udtalt, at produktionsholdet ikke engang stoler på skuespillerne.

 

Afslutning på Game Of Thrones sæson 8

Når det gælder afslutningen på sæson 8, så ved Emilia Clarke heller ikke, hvordan den bliver. Hun forklarer, at der bliver optaget mange slutninger, men at skuespillerne ikke ved, hvordan Games of Thrones sæson 8 slutter.

Se også: Nyheder om Game of Thrones