Første globale drone-standarder på vej

I dag findes der ikke standardregler for droneflyvning på tværs af landene, men det arbejder International Organization for Standards på snart bliver muligt.

Første globale drone-standarder på vej

Vi er nok mange, der synes, det er rigeligt forvirrende, at visse lande måler i meter, andre i fod, mil og gud ved hvad. Tænk, hvis alle lande havde hvert sit system! Kaos! Oversætter man det til lovgivning omkring droner, så er det faktisk sådan, det er på nuværende tidspunkt. Der er forskellige regler i forskellige lande, når det kommer til at flyve med droner.

 

Fælles droneregler på vej

Der er dog gode nyheder på vej, for International Organization for Standards (ISO) er kommet med et første udkast til noget, der kan blive til den første globale standardlovgivning for droner. Standarderne er tænkt at slå fast, hvem der udsteder no-fly zoner, hvor langt væk fra de zoner, droner skal holde sig og den slags.

Med er også forslag til geo-fencing teknologi, der kan implementeres for at forhindre droner i at komme ind i no-fly zoner, samt regler om logning af flyvningen, træning og krav til vedligeholdelse. Der er desuden et afsnit med regler rettet mod dronepiloterne, så de ikke krænker privatlivet, databeskyttelse og lignende.

Se også: Billige droner

 

Kan ikke tvinge lande til at acceptere regler

Det skal dog siges, at ISO ikke kan tvinge hverken lande eller producenter af droner til at tilslutte sig standarderne. Derfor kan det dog stadig være en fordel at have en standard, som mange har tilsluttet sig. Den kan virke som rettesnor for lande, der vil have egne regler eller rent etisk.

Man forventer, at ISO kommer med endnu en standard for tekniske specifikationer, produktionskvalitet, trafikregler og lignende.

Se også: Nyheder om droner