Action og Stanmore højtalerne fra Marshall får Google Assistant

Almindelige højtalere bliver løbende opdateret med stemmestyring: Nu også Action og Stanmore højtalerne fra Marshall, der får Google Assistant.

Action og Stanmore højtalerne fra Marshall får Google Assistant

I rask takt skiftes gamle, traditionelle højtalere ud med nye smarte højtalere. Udviklingen betyder også, at flere og flere af de kendte mærker integrerer digitale assistenter direkte i højtalerne. Både Amazons Alexa og Google Assistant er at finde i flere smarte højtalere, man kan købe i dag.

 

Marshall Action II og Stanmore II får Google Assistant

Blandt de nyeste produkter på markedet med integreret digital assistent er to modeller fra Marshall, nemlig Action II og Stanmore II. De kommer begge med understøttelse af Google Assistant indbygget.

Det er flere måneder siden, Marshall lovede os nye modeller i de to serier, og nu er de klar til at komme på hylderne. Allerede dengang lovede Marshall også, at Google Assistant skulle være med, så det er dejligt at se, at de leverer, hvad de lovede.

Se også: Test af højtalere med digitale assistenter

 

Ligner første generation

Rent fysisk er det helt almindelige højtalere. Action II, der er den mindre model, har tre dedikerede klasse D forstærkere, dual tweetere og en subwoofer. Stanmore II er lidt større, har samme forstærkere, men en 50W subwoofer.

Det nye er, at man kan udnytte Google Assistants smarte funktioner. Udover at spille musik, kan man altså tjekke vejrudsigten, styre sit smarte hjem, få lidt nyheder og så videre. Priserne for de nye højtalere ligger på omkring 2000 kroner for Action II og 2700 kroner for Stanmore II.

Se også: Nyheder om smarte højtalere