Pokemon Go-skaber skaffer 450 millioner dollars til Harry Potter – Wizard Unite
Niantic, selskabet bag Pokemon Go-spillet, har i sin seneste finansieringsrunde skaffet 190 millioner dollars og er i gang med et nyt spil, der er baseret på Harry Potter-verden.
Niantic henter 415 millioner dollars i investeringsrunde
Alt dette ved vi blandt andet takket være et dokument, der er sendt ind til US Securities and Exchange Commission. Her kan man læse, at 26 investorer deltog i den seneste finansieringsrunde. Samlet set giver det Niantic 415 millioner dollars til at investere i nye spil.
Ifølge Wall Street Journal var det selskabets mål at skaffe 200 millioner dollars.
Kan runde 3 milliarder i omsætning i 2019
Niantic er kendt for den store spilsucces Pokemon Go. Sensor Tower har for nylig estimeret spillets omsætning for 2018 til 795 millioner dollars, hvilket er en stigning på 35 procent i forhold til året før.
Sensor Tower skrev samtidig i sin rapport, at spillet kan runde en samlet omsætning på 3 milliarder i 2019, hvis succesen fortsætter som hidtil.
Harry Potter: Wizards Unite – ny AR-spil
Niantic hviler dog ikke bare på laurbærbladene. Tilbage i november 2017 fortalte selskabet, at de var gået sammen med Warner Bros Interactive Entertainment om at skabe et nyt AR-spil med titlen Harry Potter: Wizards Unite.
Siden da har vi dog ikke hørt meget om det spil, indtil i sidste måned. Der dukkede en teaservideo op, hvor der står, at spillet kommer i 2019.