Trådløse Arlo Ultra 4K HDR-sikkerhedskamerasystem klar i denne måned

Arlos trådløse 4K HDR-sikkerhedskamerasystem, Arlo Ultra, er klar i denne måned. Det er let at sætte op - se pris.

Trådløse Arlo Ultra 4K HDR-sikkerhedskamerasystem klar i denne måned

Producenten af videoovervågningskameraer Arlo har netop oplyst, at Arlo Ultra kommer i butikkerne her i januar. Det trådløse 4K HDR-sikkerhedskamerasystem er drevet af Arlo SmartHub, som senere i 2019 vil understøtte Zigbee- og Z-Wave-kompatible enheder.

 

Arlo Ultra – overvågningskamera med 4K HDR

Arlo Ultra leverer 4K HDR-videokvalitet med nattesyn i farver, 180 graders synsfelt, integreret spotlys og krystalklar tovejslyd med støjreduktion, så man kan overvåge hjemmet eller virksomheden.

Overvågningskameraet optager optager og afspiller video i 4K-kvalitet og der er mulighed for at zoome ind på videoklip, så man kan undersøge visuelle detaljer som nummerplader og påklædning.

De trådløse Arlo Ultra-kameraer skulle være lette at installere og vejrfaste, så de kan sættes op næsten overalt – både udenfor og indenfor. Et helt nyt magnetisk beslag gør det muligt at montere Arlo Ultra på lofter, vægge, tagudhæng, eller det kan stilles på borde og andre overflader.

Priserne starter fra 499,99 euro – direkte omregnet svarer det til 3.725 kroner – for systemet med ét kamera og et års abonnement på Arlo Smart Premier, der er Arlos AI-styrede tjeneste med 30 dages videohistorik og registrering af personer, køretøjer, pakker og andet.

Se også: Priser på overvågningskameraer

 

Arlo SmartHub

Arlo SmartHub fungerer som kernen i det smarte hjem. Den er baseret på ArloRF, som er en proprietær tovejs-radiofrekvensteknologi, der giver Arlo-enheder forlænget batterilevetid, trådløs dækning og kommunikation mellem SmartHub og Arlo-enheder.

I anden halvdel af 2019 vil SmartHub også understøtte Zigbee og Z-Wave. Denne kompatibilitet vil gøre det muligt at styre et bredt udvalg af “Works with Arlo”-godkendte tredjepartsenheder via Arlo-appen. SmartHub er en del af Arlo-økosystemet og vil også understøtte det nyligt offentliggjorte Arlo Security System, der består af den alsidige Arlo Multi-Sensor, Arlo Siren og Arlo Remote.

Se også: Nyheder om overvågningskameraer