Smartere Apple Watch med Aura Smart Strap

Aura Smart Strap til Apple Watch kan give oplysninger kroppen så som vægt, fedtprocent, muskelmasse og kropsvæske-procent.

Smartere Apple Watch med Aura Smart Strap

Apple satser hårdt på sundhedsfunktioner i sit Apple Watch, og uret kan både måle hjertefrekvens og antal brændte kalorier, tælle skridt og afstand og så videre. Er man ude efter endnu mere information, er det måske Aura Smart Strap, man skal kaste sig over. Med den får man nemlig endnu mere ud af sit Apple Watch.

 

Aura Smart Strap til Apple Watch

Aura Smart Strap startede sit liv på Kickstarter sidste år under navnet Aura Band og ved CES i år kunne selskabet bag præsentere sit produkt, Aura Smart Strap. Kort fortalt er det en rem til Apple Watch, der har indbyggede elektroder.

Holder man elektroderne inde i fem sekunder, kan man få en mængde oplysninger som vægt, fedtprocent, muskelmasse og kropsvæske-procent, så man ved, om der er væske nok i kroppen.

Se også: Priser på Apple Watch

 

Intet modeikon

Baseret på de billeder, der er vist frem af remmen, kommer den nok ikke til at vinde priser for sit moderigtige design, men den har en del ekstra funktioner, det kan være rart at have, hvis man vil holde et skarpere øje på sit helbred, for eksempel i forbindelser med træning, eller hvis man skal tabe sig.

Der er dog endnu ingen uafhængige oplysninger om, hvor nøjagtige målingerne er.

Se også: Anmeldelse af Apple Watch 4 LTE

 

Pris og tilgængelighed

Aura Smart Strap skal komme på hylderne i andet kvartal af 2019 til en pris på knap 600 kroner.

Se også: Nyheder om Apple Watch

Fortsættelsen i sagen

Redaktionens interesse for emnet fortsatte. katrine gik et skridt videre. 8/1/2019 fulgte vi op med en artikel der drejer sig om Analytiker: Apple Watch kommer til at tabe terrænKlik her for artiklen.. Tjek også seneste nyt om emnet her.