Digital radio mere populært blandt lytterne

En større del af den samlede radiolytning foregår via DAB eller internetradio - nyeste tal viser, at vi digital radio bliver mere og mere populært.

Digital radio mere populært blandt lytterne

Flere og flere danske lyttere stiller ind på digital radio via enten internettet eller DAB+ radioer. Det viser nye lyttertal fra Kantar Gallup Radio-Meter.

 

35 procent af radiolytning foregår på DAB+ eller internetradio

Således foregik 35 procent af den samlede radiolytning i fjerde kvartal 2018 på DAB+ eller via internetradio. Det svarer til en stigning på fem procentpoint sammenlignet med tredje kvartal 2018. Dermed er digital radiolytning på det højeste niveau i de sidste tre år.

Lyttetiden til FM er mere eller mindre uændret i perioden.

Se også: Guide til gode DAB radioer

 

Flere og flere får DAB+ radio og bruger apps på mobilen

Baggrunden for stigningen er formentlig, at flere danskere har anskaffet sig en DAB+ radio eller lytter til radio via apps på deres smartphones, lyder det fra Tobias Enné, talsmand for kampagnesekretariatet Mere Radio.

“DAB+-sendenettet og internetradio tilbyder danskerne flere kanaler og mere indhold at lytte til. Og det er et tilbud, som flere danskere takker ja til. De seneste lyttertal tyder på, at dem, som lytter via digitale platforme, nu lytter mere, og det bliver spændende at se, om denne tendens fortsætter i 2019”.

Her på redaktionen tror vi også, at det kan have noget at gøre med, at flere og flere får en smart speaker som for eksempel Google Home. Den har ikke almindelig FM-radio, men man kan lytte til digital radio direkte via internettet på sådan en sag uden brug af en mobil.

Se også: Nyheder om digital radio