Sony Xperia XZ4 rygtes at få 52 megapixelkamera og blænde F/1.4
Meget tyder på, at Sony i den grad vil give konkurrenterne baghjul, når det gælder megapixel-antal i mobilkameraerne.
Sony Xperia XZ4 får 52 megapixel kamera
Det seneste rygte om Sonys kommende Xperia XZ4 fortæller nemlig, at selskabet satser på hele 52 megapixel i hovedsensoren i telefonens triple kamera. Udover denne voldsomme sensor siges telefonen også at få en telelinse på 16 megapixel samt en såkaldt Time of Flight-sensor på 0,3 megapixel.
Rygtet bygger på et billede postet af Sumanhoinfo, og her ser man altså triple kameraet på bagsiden, samt de sensorer, kameraet består af. De tre linser kommer til at sidde vertikalt på bagsiden med sensoren på 52 tommer og med F/1.6-blænden i midten.
Telelinsen på 16 megapixel og F/2.6-blænde sidder øverst og ToF-lisnen på 0,3 megapixel og med F/1,4-blænde nederst.
Se også: Bedste kameramobil
Ikke et officielt billede
Billedet ser ikke ud som et officielt billede, der er lækket ud, det ligner mere et CAD-billede, så det er ikke sikkert, at det talter sandt. Vi har dog tidligere hørt rygter om, at Sony ville satse stenhårdt på kamera-funktionen i denne model, så umuligt er det heller ikke.
Det bliver særligt interessant at se, hvad Sony har tænkt sig at gøre med ToF-linsen med den med lave blænde – noget tyder på opsigtsvækkende gode billeder i mørke.
Formentlig får vi meget mere at vide om Xperia XZ4 ved MWC i slutningen af måneden.
Se også: Nyheder om Sony Xperia XZ4