JP Morgan: Apple bør købe Netflix, Activision og Sonos
Til trods for den mindre salgskrise, Apple har været ramt af på iPhone, så har selskabet stadig en bugnende bankkonto på estimeret 245 milliarder dollars og selvom overskuddet skulle falde med nogle procent de kommende kvartaler, så skal de stadig nok give et par håndfulde milliarder dollars hjem i overskud – hvert kvartal. Nogle af de penge går til aktionærerne, men mange af dem lander altså på Apples bankkonto.
Det er der nogle investorer, der synes er synd og skam, da de i stedet tage at investere nogle af disse penge i opkøb af selskaber, der passer til deres profil.
Bank: Apple burde købe Netflix
For eksempel lyder det nu fra banken JP Morgan, at Apple for eksempel skulle tage at købe Netflix. Apple har alligevel tænkt sig at investere i egne videoproduktionen og Netflix har bebuddet, at de kommer til at bruge op mod 15 milliarder dollars på tv-serier, film og dokumentarfilm alene her i 2019.
JP Morgan-analytikeren Samik Chatterjee vurderer, at Netflix er det bedste strategiske opkøb, Apple kan gøre lige nu, da Netflix leverer indhold af høj kvalitet, som brugerne er villige til at betale for og brugerne er også loyale over for Netflix. Med Netflix ville Apple kunne skille sig ud fra konkurrenterne, både inden for mobilverdenen og streaming og vil kunne levere originalt indhold og opnå større omsætning på tjenester.
Ifølge Samik Chatterjee vil det skabe værdi for Apple at købe Netflix, mens det omvendt vil være mindre interessant at købe en mindre spiller, selvom prisen vil være lavere. Og prisen er selvfølgelig afgørende. Netflix vurderes til at have en værdi på 148 milliarder dollars og har en gæld på 7 milliarder dollars. Skal Apple købe Netflix vil det formentlig blive til en højere pris, 189 milliarder dollars, lyder det fra Samik Chatterjee.
Se også: Mobilpakker med streaming
Activision Blizzard og Sonos kunne være andre mulige opkøb
Andre andre opkøb, som Apple kunne gøre, i følge Samik Chatterjee, vil være Activision Blizzard, der har markedsværdi på 35,7 milliarder dollars for at booste gaming og omsætning fra tjenester eller Sonos til markedsværdi på 1,3 milliarder dollars for at sætte mere gang i smart home produkter som HomePod.
Se også: Nyheder om Apple