Huawei klar til at imødekomme krav om ekstra sikkerhed for at være med i 5G-løbet

Huawei arbejder langsigtet på netværk og vil imødekomme alle de krav, de bliver stillet - også selvom det bliver et langt sejt træk.

Huawei klar til at imødekomme krav om ekstra sikkerhed for at være med i 5G-løbet

Huawei har et par tunge heste at spille på og ikke kun mobiltelefoner – også netværksforretningen er vigtig for dem. Derfor er det noget af et problem for selskabet, når de må bakse med de beskyldinger og spionage og samarbejde med de kinesiske myndigheder, der rettes mod dem.

 

Huawei vil imødekomme strenge sikkerhedskrav

Flere vestlige lande har udtrykt stigende bekymring ved at lade Huawei stå for udbygningen af netværk. Huawei har både afvist bekrymringen og har også til tider virket irriteret over beskyldningerne, men nu skulle Huawei have sagt, at de er villige til at gennemgå yderligere sikkerhedskontrol for ikke at miste fodfæste, når det kommer til 5G-udbygning i Vesten.

Huaweis Chief Security Officer i USA, Andy Purdy, har udtalt til Reuters, at Huawei ar villige til at imødekomme alle sikkerhedskrav, som myndighederne i de forskellige lande måtte stille. Udtalelsen kommer efter at amerikanske embedsmænd har understreget, at det vil være svært for USA at samarbejde med lande, der benytter Huaweis 5G-netværk.

Purdy siger, at hvis de ikke får lov til at bygge 5G-netværk i nogle lande i dag, så vil de arbejde på at få lov til det på lang sigt.

Se også: Teleselskaber med bedste dækning

 

Advarer mod at Huawei-forbud vil koste dyrt

Huawei står i hvert fald til måtte forholde sig til stramme sikkerhedstjek, hvis de skal gøre sig forhåbning om at ydbygge 5G-netværk i en række vestlige lande. En række vestlige teleselskaber har dog også afvist, at der skulle være noget at bekymre sig om, da de har meget grundige sikkerhedssystemer, der hurtigt vil opdage, hvis Huawei skulle forsøge at sende data fra europæiske netværk til de kinesiske myndigheder.

Flere teleselskaber og teleekspter vurderer samtidig, at det vil koste milliarder af euro, hvis Huawei ikke må udbygge 5G i Europa. Meget udstyr skal skiftes ud og det bliver dyrt samtidig med, at Europa bliver sat flere år tilbage i 5G-udviklingen.

Se også: Nyheder om Huawei