Fire personer på hospitalet efter iPad 2-lancering i Kina
Når mange mennesker er samlet, kan tingene hurtigt gå galt – og det gjorde det i sidste uge ved Apples kinesiske lancering af iPad 2 og den hvide iPhone 4. Det skriver sitet AppleInsider.
Ifølge adskillige kilder blev fire personer såret ved lanceringen og måtte køres til hospitalet.
Knuste glasdør
En kunde forsøgte gentagne gange at springe over i køen, og begyndte at skubbe til de andre ventende og sikkerhedsvagter, da de forsøgte at ekskortere personen væk fra butikken. Situationen kom ud af kontrol og sikkerhedsvagterne valgte at låse døren. Utålmodige kunder begyndte dernæst at ryste i glasdøren, hvilket resulterede i at glasset knuste.
Butikken var efterfølgende lukket i en periode, hvor der skulle gøres rent og politiet skulle efterforske sagen.