Telenor mister tusindvis af kunder
Telenor mistede i alt 33.000 mobilkunder i årets tre første måneder. Dermed fortsætter priskrigen med at genere Telenor, der ligesom de øvrige teleselskaber har oplevet modgang takket være Onfone. Det viser det norsk-ejede selskabs seneste kvartalsopgørelse.
Det var primært postpaid-kunder, som modtager en regning for deres forbrug, der forlader Telenor. Faktisk fik Telenor 1000 kunder ekstra på prepaid. Samlet set er selskabet gået fra 2.014.000 kunder til 1.981.000 kunder.
Den samlede nedgang betyder, at Telenor mistede 50 millioner af omsætningen i mobilafdelingen i forhold til sidste kvartal 2010. For nyligt har selskabet afskaffet telefontilskud og nye produktkoncepter for at tiltrække mobilkunderne.
Også TDC har netop offentliggjort deres første kvartalsopgørelse. Trods den intense konkurrence melder Danmarks største teleselskab, at de fastholder kundebasen på mobilområdet.