Early Access til The Elder Scrolls: Blades åben for flere

Kan du ikke vente med at komme i gang med spillet The Elder Scrolls: Blades, så kan du nu tage hul på en beta-version - spillet kan hentes i app stores.

Early Access til The Elder Scrolls: Blades åben for flere

Forleden hørte vi, at early access til Bethesdas kommende mobilspil The Elder Scrolls: Blade var åbnet. Hvis man ikke var en af de heldige, der kom ind på det tidspunkt, kan det være værd at vide, at Bethesda siden har fortalt, at de vil åbne spillet for alle spillere.

 

The Elder Scrolls: Blade klar til alle

Alt man skal gøre, er at åbne en konto på Bethesda.net. Derefter er det bare at spille løs. Der er dog stadig ikke tale om den endelige lancering af spillet, men egentlig mere en åben beta-version. Med andre ord er Bethesda stadig i gang med at udvikle spillet, eller i hvert fald visse dele af det, hvilket betyder, at man kan komme ud for fejl og problemer her og der.

Vil man have indflydelse på udviklingen af beta-versionen, kan man også få det, for Bethesda vil gerne have feedback, så de kan finpudse de dele, der ikke helt fungerer, inden spillet bliver lanceret for alvor.

Se også: Find bedste gamer mobil

 

Endelig lancering stadig uklart

Hvornår den endelige lancering bliver, ved vi ikke noget om, for Bethesda har ikke annonceret en dato. Man kan dog tolke det, at de nu åbner for flere spillere, som et tegn på, at de er ved at være tilfredse med spillet. Så vi kan jo håbe på en lancering inden længe.

Lyder dette lokkende, er det bare at gå ind på Google Play Store eller iOS App Store og downloade spillet, men altså først skal der en Bethesda-konto til. Den åbner man på selskabets hjemmeside.

Se også: Nyheder om The Elder Scrolls: Blade