Acer lancerer nye bærbare computere, stationær gaming pc, ny gamer-skærm og gadgets til gamere
Ved Acers årlige pressekonference – next@acer – der blev afholdt igår i New York offentliggjorde Acer de nye tilføjelser til deres gaming-sortiment, der bl.a. inkluderer stationære gaming-pc’er, gamer-bærebare computere, gamer-skærme samt tilbehør og gadgets.
Acer med nyt gaming udstyr: computer, skærme og tilbehør
Predator Orion 5000
Den opdaterede Predator Orion 5000 er til gamere og byder bl.a. på Intel 9. generation Core i9-processorer med Z390-chipsæt, NVIDIA GeForce RTX 2080-GPU’er, Dragon 2,5 gigabit Ethernet og et mere kompakt design.
Predator Orion 5000 (PO5-605S) har også en alt-i-en CPU-væskekøler1, der loves at maksimere ydeevnen under intense spilsessioner.
Se også: Priser på laptops
Predator 43″ gamer-skærm
Den nye 43″ Predator-skærm (CG437K P), er fremstillet til de hardcore pc- og konsol-entusiaster og byder på 4K-opløsning med en 144 Hz opdateringsfrekvens. Skærmen har VESA Certified DisplayHDR 1000-certificeringen,der giver bedre kontrast og farvepræcision, hvilket vil egne sig rigtig godt til AAA-spil.
Skærmen har tre HDMI-porte, en Type-C indgang og en DisplayPort.
Predator Helios 700 og Helios 300
Den helt nye Predator Helios 700 byder på et HyperDrift-tastatur, der kan skydes frem og som hjælper til at maksimere luftstrømmen og holder systemet køligt og stille. Den drives af en NVIDIA GeForce RTX 2080-GPU, 9. generation Intel Core i9-processorer og op til 64 GB DDR4-hukommelse.
Den er velegnet til krævende databehandling takket været pc’ens kraftige hardware og ydeevne, som kan klare tung gaming, streaming samt billed- og videoredigering.
Den re-designede Predator Helios 300 vurderer Acer til stadig at sætte standarden for gaming-bærebare i mellemklassen og har NVIDIA GeForce RTX 2070-, 2060- eller de nyeste GeForce GTX-GPU’er samt op til 9. generations Intel Core i7-processorer.
Den nye Helios 300 er blevet rost for at være en af markedets første gaming-pc’er i sin klasse med en 144Hz-skærm og den lysstærke 15,6 tommer eller 17,3 tommer fuld HD-IPS-skærm har nu en smal kant, der omfatter en 3 ms overdrive responstid, som skulle sikre en jævn og problemfrit spiloplevelse. Både Predator Helios 700 og Helios 300 kører med Windows 10.
Se også: Guide til bedste laptops
Nitro 7 og Nitro 5
Den nye bærbare Nitro 7-gamercomputer har design udført i metal, der er 19,9 mm tyndt og har et screen-to-body-forhold på 78 procent samt leverer op til 7-timers batteritid.
Den bærbare Nitro 5-gamercomputer måler 23,9 mm i tykkelsen med et ”screen-to-body”-forhold på 80 procent, takket være det smalle rammedesign. Begge bærbare computere er udstyret med 9. generation Intel® Core-processorer og den nyeste NVIDIA-grafik med hurtige opdateringsfrekvenser på 144Hz og en responstid helt ned til 3 ms.
Predator Aethon 300, Galea 311, Cestus 330, M-Utility Backpack
Endelig lancerede Acer en række Predator gaming-gadgets, der blandt andet inkluderer Predator M-Utility rygsæk, Cestus 330 gaming-mus, Aethon 300-tastatur samt Galea 311 gaming-headsettet med støjisolering.
Se også: Nyheder om Acer