HTC kan have en 5G-telefon under udvikling

Det var ventet, at HTC ville præsentere en 5G-mobil på MWC 2019, men det skete ikke - nu er der dog kommet et læk der indikerer, at den kommer.

HTC kan have en 5G-telefon under udvikling

Mobilverden er meget fokuseret på 5G i disse tider, ikke så overraskende, og snart vælter det ud på markedet med 5G-telefoner fra både den ene og den anden Android-producent. En af de producenter, vi allerede sidste år hørte rygter om, skulle være på vej med en 5G-telefon, er HTC.

 

HTC kommer med 5G mobil

Mange forventede nok at høre mere om de planer ved MWC 2019, men der fortalte HTC kun om deres 5G Hub og ikke om nogen telefon. Med tanke på selskabets meget svære situation, når det kommer til netop deres mobilafdeling, kunne man jo forestille sig, at de faktisk havde droppet idéen om en 5G-telefon.

Nye rygter siger dog noget andet. De påstår nemlig, at HTC stadig arbejder på at komme med en 5G-telefon. Det hele stammer fra, at en HTC-mobil er blevet spottet på Bluetooth SIC-websitet, en telefon med modelnummeret 2Q6U10000. Nu siger det jo intet om, hvad det er for telefon, men leakster Evan Blass har tidligere fortalt, at HTCs 5G-telefon netop skulle have et modelnummer, der begynder med 2Q6U.

Så meget tyder på, at det projekt stadig er i fuld gang, og at HTC måske endda nærmer sig en lancering af telefonen.

Se også: Find bedste HTC mobil

 

Ellers meget få informationer

Vi ved meget lidt om modellen, andet end at den understøtter 5G. Hvad den får for navn, må tiden vise, men en mulighed er HTC U13, hvis HTC vælger at lade den være en del af en eksisterende serie. Det kan også være, den får en serie-betegnelse for sig selv.

Der har tidligere være talt om, at den skal komme i anden halvdel af 2019, så måske får vi snart mere at vide om den. Vi venter med spænding.

Se også: Nyheder om HTC