Har du rygsmerter? Brug din mobil til at mindske problemet
Danskerne har ondt i kroppen, og især ryggen er et problem for mange. For en stor dels vedkommende kan problemet mindskes ved træning, rigtige bevægelser i dagligdagen og gode arbejdsstillinger. Så hiv mobilen frem og find frem til de gode apps, der giver dig muligheden for at træne i hverdagen. Og husk også at bruge dit hæve/-sænkebord.
Kan føles invaliderende
Rygsmerter er ikke noget, man skal tage let på. Det anslås at tæt på 900.000 danskere jævnligt har problemet inde på livet, og med så stor en andel af mennesker, der dagligt slås med bekymringer om hvorvidt der er noget helt galt med deres ryg, er der nok at tage fat på. Heldigvis kan man gøre meget selv for at undgå de værste gener, ligesom en god og rigtigt disponeret træning, vil gøre ryg- og mavemuskler stærkere, med en positiv effekt på rygsmerterne.
Sørg særligt for, at have de bedste forhold på arbejdet. Især hvis du sidder på kontor. Her er der rigtigt mange muligheder. Sidder man på kontor, skal man skaffe sig et godt ergonomisk skrivebord.
Se også: Priser på fitness udstyr
Få tjekket ryggen, men gå ikke i panik
Det er dog vigtigt at få tjekket ryggen hos en læge eller en fysioterapeut, før man går i gang med øvelser, der måske ikke er så gode i forhold til det individuelle rygproblem man måtte have. Ofte vil man finde ud af at træning og gode ergonomiske forhold i dagligdagen og på arbejdet, vil være nok.
Flere forskere mener endda, at vi behandler rygproblemer forkert, og at læger kan være lidt for hurtige med at sende rygpatienter til scanning, og til at udskrive medicin, der egentlig ikke er nødvendig.
Se også: Tilbud på mobiltelefoner
Apps der får dig i gang med træningen
Selvhjælp-apps finder man masser af på Google Play og App Store, men der er især nogle enkelte man skal kigge efter. En af disse er ”Bevæg Dig For Livets” Træn-Selv-app, som er et godt redskab til at komme i gang med og holde fast i en jævnlig træning. App’en er skabt i et samarbejde mellem TrygFonden, Nordea, DGI og DFI, og målet er at gøre danskerne til verdens mest aktive nation i 2025.
Er det selve ryggen, man vil træne, findes der en række apps på engelsk, som hjælper med netop det. Søg f.eks. efter ”træn ryg” på enten Google Play eller App Store for at finde de bedste.
Motion på arbejdspladsen
I de senere år er der opstået initiativer, der skal få det arbejdende folk i gang med træningen – også på arbejdet. Om man er til gang, løb, cykling eller måske boksning, er der mulighed for at tilmelde sin virksomhed, så alle medarbejdere kan være med til at konkurrere om hvem der går længst, cykler mest eller andet. Er man ikke til landsdækkende konkurrencer, kan det også bare et internt initiativ.
Motion i arbejdstiden, uanset om man har et stillesiddende eller mere fysisk arbejde, kan også lette humøret og dermed give et bedre arbejdsmiljø. Så der er masser af grunde til at komme i gang. Det er ikke vigtigt hvad man laver, bare man gør noget.
Se også: Nyheder om sundhed og teknologi