Efterfølgeren til Nokia 9.3 PureView får Snapdragon 875

Nokia 10 PureView kan blive opfølgeren til den kommende Nokia 9.3 PureView - den siges at få Snapdragon 875 og safirglas.

Efterfølgeren til Nokia 9.3 PureView får Snapdragon 875

Nokias moderselskab, HMD Global, forventes at lancere Nokia 9.3 PureView nu her i november, men efter sigende er efterfølgeren Nokia 10 PureView allerede under udvikling.

Nokia 10 PureView får Snapdragon 975 og safirglas

Den kommer formentlig til at hedde Nokia 10 PureView. Ifølge et nyt rygte kommer den til at få Qualcomms kommende Snapdragon 875 chip. Qualcomm forventes at lancere Snapdragon 875 den 1. december. I samme forbindelse forventes Qualcomm også at præsentere en 5G Snapdragon 7-serie.

Derudover melder rygtet kun om lidt designdetaljer, men nævner, at telefonen kan komme på hylderne i anden halvdel af 2021.

Nyhederne kommer fra NokiaPowerUser. Ifølge deres kilder giver prototypen af Nokia 10 PureView et billede af en smartphone med safirglas. Telefonen er dog stadig i en tidlig udviklingsfase, så der kan ændres på meget endnu.

Nokia vælger måske en ramme i rustfrit stål og den kan også få edge-to-edge skærm som Nokia 8 Sirocco. Efter sigende skal 10 PureView få multisensor PureView-kamera med Zeiss-hardware.

Se også: Find de bedste Nokia telefoner til prisen

Nokia 9.3 PureView lanceres sammen med 7.3 5G og 6.3

Det siges, at Nokias næste flagskib, 9.3 PureView snart bliver lanceret ved et stort online-event. Sammen med flagskibet, forventes Nokia også at præsentere to andre smartphones, Nokia 7.3 5G og Nokia 6.3.

Vi mangler stadig at se den komplette premium-mobil fra Nokia. Nokia 8.3 kom alt for sent ud på markedet til at imponere. Det bliver spændende, om Nokia 9.3 PureView kommer med høj kvalitet over hele linjen eller om vi må vente til 10 PureView lanceres.

Der går dog rygter om, at 9.3 PureView bliver forsinket i en sådan grad, at den faktisk sløjfes og at Nokia i stedet går direkte videre til 10 PureView. Vi bliver formentlig klogere i løbet af de kommende dage.

Se også: Nyheder om Nokia