Alcatel Idol Alpha test – Flot og anderledes Android

Alcatel Idol Alpha har faktisk et år på bagen, men er landet på vores redaktion i en Limited Edition.

Alcatel Idol Alpha test – Flot og anderledes Android

Alcatel Idol Alpha test: Med en skærm på 4,7 tommer er det helt klart, at Alcatel Idol Alpha bør ramme en bred gruppe af brugere og da den samtidig er virkelig flot designet, så burde den faktisk ret let kunne tage kampen om kunderne ude i butikkerne op.

Den måler 7,5 millimeter i tykkelsen og vejer 117,5 gram, så den er både tynd og ganske let.

Designmæssigt er den som sagt rigtig flot og den virker gennemtænkt. Små detaljer som at powertasten sidder perfekt til tommelfingeren er dejligt og den skal også have ros for designoverskud, som vi ser i top og bund, der er gennemsigtig.

Når den lader lyser en blå diode op i toppen af telefonen. Det kan lyde som småtterier, der ikke rigtig giver noget, men i dagens mobilverden, hvor det er små med designudsving, skiller den sig faktisk rigtig fint ud med anderledes design.

Det, der gør den til en limited edition, er farven – Champagne Guld. Normalt er jeg ikke den store tilhænger af guldfarvede mobiler, men jeg synes farven er flot på denne. Den er ikke ækelt prangende, men er derimod faktisk ret stilfuld.

Skærmen

For at vende tilbage til skærmen, så kører den med opløsning på 1280 x 720 pixel, hvilket giver rigtig fornuftig skarphed, næsten på niveau med blandt andet iPhone 6.

Skærmen er lavet af Dragon Trail Glass. Denne type var også ny for mig, men der er tale om en art samme skærm som den, Corning laver, nemlig Gorilla Glass. Der er tale om tyndt glas, der stadig er hårdhørt og ridseafvisende i et vist omfang.

Ikke så kraftfuld

Alcatel Idol Alpha er en rigtig solid midend-mobil prismæssigt med et prisskilt fra cirka 2.500 kroner. Da den kom frem for godt et år siden, var dens specifikationer måske ganske godkendte, men i dag får man virkelig meget mobil for pengene. Og der er flere punkter, hvor man godt kunne ønske sig lidt mere for pengene.

For eksempel er der ikke plads til et hukommelseskort, og den 16 GB indbyggede hukommelse kan ret hurtig få ben at gå på. Faktisk er der kun cirka 12,5 GB ledig hukommelse til brugeren.

RAM-mæssigt kan det godt bekymre lidt, at den kun har 1 GB RAM. Det betyder noget for, hvor hurtig mobilen er, når den først bliver fyldt godt op med billeder, apps og spil. Det er bestemt ikke umuligt at presse mobiler med 2 GB RAM. Derfor er Idol Alpha ingen monstermaskine. Dog er den længe fin, hvis man ikke presser den med tunge spil og fylder den til bristepunktet med indhold.

At den ikke har 4G, kan være et problem for nogle, mens andre sagtens kan leve med turbo-3G. Den kan hente filer ned med 42 Mbit/s, hvilket sikrer fin streaming-kvalitet af både musik og videoer.

Kameraet tager rigtig fine billeder og er hurtig på aftrækkeren, når man trykker på udløseren på skærmen.

Lyden er fuldt ud accepteret og mobilen er også god at skrive beskeder på.

Gode små detaljer

At det ikke bare en endnu en Android-mobil helt som mange andre, ser vi ved små detaljer, som at man kan indstille mobilen til at slukke og tænde på bestemte tidspunkter. Man kan for eksempel sætte den til at slukke kl 23.00 hver aften og så tænde igen kl 06.58 hver morgen, så den er klar når man vågner klokken 7.

Det er i øvrigt også dejligt med FM-radio – det er ikke en selvfølge, at det er med i smartphones i dag.

2.500 kroner for en mobil af denne art med et år på bagen, kan være lige i overkanten, men den er faktisk god og designmæssigt får man en Android-mobil, der skiller sig flot ud fra alle andre.

Alcatel Idol Alpha – specs, pris, karakter

Mål: 138 x 66.6 x 7.5 mm
Vægt: 117 gram
Styresystem: Android 4.2.2
Taletid: 10 timer
Stand-by: 360 timer
Batterikapacitet: 2.000 mAh
Hukommelse: 16 GB intern, ikke plads til hukommelseskort
RAM: 1 GB
Processor: Mediatek MT6589, Quad-core 1.2 GHz
Maksimal hastighed mobildata: 42 Mbit/s
Bluetooth: 4.0
Skærm: 4,7 tommer, 1280 x 720 pixel, IPS LCD, 312 ppi
Kamera: 13 megapixel, fotolampe, autofokus. Videooptagelse i 1080p.
Navigering: GPS, Google Maps
Øvrige funktioner: Wi-Fi hotspot, DLNA, FM-radio
Pris: ca. 2500 kr

12 hurtige
4G
NFC
Qual core processor
X FM-radio
X Fotolampe
Trådløs opladning
X HD-videooptagelse
Full-HD-skærm
Kameraknap
Hukommelseskortplads
Vandtæt
X Videosamtalekamera

Spørgsmål og svar

Hvordan er det med opdateringer?
Eftersom rygterne om hele firmaet går frem og tilbage hele tiden, er videreudviklingen af selve systemet ekstremt svær at spå om

Er 16 GB nok?
Mjah, det er lidt ærgerligt, at der ikke er plads til et hukommelseskort, men streamer du mest musik, så sal 16 GB nok række langt.

Hvordan er den generelt sammenlignet med andre Androids?
Den er grundlæggende rigtig god, selvom den kun har Android 4.2.2 og ikke den nyeste udgave. Den vil klart være tilfredsstillende for langt de fleste.

For
Flot design
Fine små funktioner

Imod
Ikke så kraftfuld
Kun 3G

Et alternativ: LG G2
LG G2 kunne være et alternativ, der nok giver mere for pengene, men med et betydeligt mere trist design.

Karakter
Telefoni & data 6/10
Multimedie 7/10
System & programmer 8/10
Brugeroplevelse 7/10
Materiale og kvalitet 8/10
Total: 72 %