Android O hedder nu officielt Android Oreo
Det er ved at være flere måneder siden, at Google introducerede Android 8.0 eller Android O, men først nu står det klart, hvad O’et står for – nemlig Oreo.
Så Android Oreo bliver altså det officielle navn på næste version af verdens mest udbredte styresystem til mobiltelefoner.
Det åbner i øvrigt også op for lidt kommercielt partnerskab som Google havde med Nestlé i forbindelse med Android 4.4 KitKat, selvom det vil være lidt kikset, hvis Google malker for meget på den ko.
Se også: Priser på Android mobiler
Android Oreo først klar til Pixel og Nexus
Google præsenterede i øvrigt Oreo samtidig med, at der var total solformørkelse i USA og det bar videopræsentationen også præg af – den kan du se øverst i artiklen.
Det forventes, at Android 8.0 Oreo først ruller ud til Google Pixel og Nexus-enheder og så kommer nogle af de store producenter forhåbentlig også snart med opdateringen.
Se også: Guide til Android 8.0 Oreo
Nyheder i Android Oreo 8.0
Blandt nyhederne i Android Oreo er, at den skulle halvere opstartsprocessen, når man tænder telefonen og den skulle også minimere baggrundsaktiviteten fra apps, der kører i baggrunden, men som man normalt ikke bruger særligt meget.
Giver man tilladelse til det, man man med Autofill lynhurtig logge ind på apps og tjenester, man bruger mest. Der kommer også billede-i-billede, så du for eksempel kan have et lille vindue med videochat kørende, mens du stadig kan navigere rundt i telefonen.
Kommer der notifikationer fra en apps, kan du bare nøjes med at trykke på notifikationsprikken ved appen for at se beskeden. Endelig er der også kommet en række nye emojis til.
Se også: Nyheder om Google