Asus Zenfone 4 test – frisk og billig mobil

Med Zenfone 4 leverer Asus rigtig meget telefon og funktion for pengene.

Asus Zenfone 4 test – frisk og billig mobil

Asus Zenfone 4 test: Software

Kigger vi på softwaren i enheden, er den udrustet med Android 4.3. Selvom en de har lovet os en kommende opdatering til Kitkat, var den ikke tilgængelig i testperioden.

Telefonen er for det meste hurtig i menuerne, og en god funktion, Asus har tilføjet, for at det skal være lettere at holde hus med ressourcerne i telefonen, er en mulighed for lynrensning af arbejdshukommelsen. Rensningsfunktionen gør, at du slipper for at genstarte telefonen, hvis den trods alt begynder at føles træg efter længere tids brug. Du finder let funktionen med rullegardinsmenuen i skærmens øvre kant, og rensningen tager et par sekunder.

Kameraet i telefonen, der altså mangler en dedikeret kameraknap, vinder nok ikke nogen priser, når det gælder de fysiske forudsætninger i form af objektiv, sensor og antal megapixel, men der er derimod masser af funktioner i softwaren. Med en forinstalleret app kaldet Party Link kan du dele billeder i realtid med folk i nærheden, der også bruger Party Link-appen. Det foregår ved, at du enten selv opretter eller tilslutter telefonen til noget, der bedst kan kaldes Wi-Fi-baserede chatrooms.

Værd at nævne er også en selfie-funktion, der gør det lettere at tage ordentlige selvportrætter med hovedkameraet, eftersom frontkameraet på mobilen er usselt. Ved at angive antallet af ansigter (op til fire), der skal være med på billedet, aktiveres en selvudløsningsfunktioner, der gør, at det er ret nemt at tage selfie-billeder, selvom du som bruger ikke ser kamerabilledet på skærmen, når billedet tages.

En anden halvsjov ting, der er i kamera-appen, er en funktion, der i realtid forsøger at få motivpersonen til at se mere fotogen ud. Smallere kinder, større øjne og bedre hud lægges over billedet med det formål, at den pågældende får et mere modellignende look. Opgaven lader dog til at være ret svær for appen, da jeg selv prøver, men det siger vel i og for sig måske ikke så meget om selve funktionen.

Desværre er der ingen fotolampe eller blitz på mobilen, så har du ikke gode lysforhold, når du tager billeder, bliver resultatet derefter. En HDR-funktion gør, at man kan få bedre dynamisk omfang på billederne, men rent generelt imponerer kameraet ikke, og der skal ikke ret meget zoom til for at finde støj i billederne, næsten uanset hvilke lysforhold, de er taget under.

Jpeg

Når det gælder videofunktionerne i kameraet, har Zenfone 4 blandt andet billedstabilisering og mulighed for optagelse af video i op til 1920 z x 1080 pixel med 25 billeder per sekund. Man kan også zoome digitalt under videooptagelsen, hvilket dog giver et ret tungt resultat ved optagelse i den højeste opløsning.

I det hele taget er det som om, Asus har arbejdet hårdt på at lave en brugervenlig og god telefon med software, der får det bedst mulige ud af telefonens begrænsede, men med tanke på prisen alligevel langt fra skammelige, hardware-specifikationer.

Telefonopkald, sms’er og mail har i forhold til prisen et højt niveau takket være Android – disse funktioner er i hvert fald ikke værre end på selve de dyreste topmobiler og lyden ved opkald er fuld ud acceptabel.

Skal vi tale om nogen af ulemperne ved Zenfone, er det mest tydelige ellers selve skærmen. Ikke mindst har den mangler i betragtningsvinklen, for holder du den ikke så godt som lige foran dig, bliver farverne straks meget forvrængede.

Desuden er den ikke særligt lysstærk. Selvom lysstyrken kan skrues et par hak op fra standardindstillingerne, får den ikke en lysende bedømmelse, da vi tester den udenfor i sollys. Kontrasten lader også en del tilbage at ønske med en farvegengivelse, hvor såvel de mørke som de lyse ender af farveskalaen flyder sammen på skærmen.

asus zenfone 4 test

Trods manglerne ved skærm og kamera giver mobilen alligevel et rigtig godt helhedsindtryk som budgettelefon. Som ekstra brug-og-smid-væk-telefon eller til at give ungerne som deres første smartphone er den mere end tilstrækkelig.