Cyanogen OS får talestyring med Cortana – skal erstatte Googles løsning

Android-varianten Cyanogen OS får hjælp fra Microsoft med at give Android-mobilen talestyring med Cortana og tanken er, at Cortana skal erstatte Googles løsning.

Cyanogen OS får talestyring med Cortana – skal erstatte Googles løsning

Microsoft er lykkedes med det måske ikke helt misundelsesværdige trick at gå fra markedets dominerende gigant til hip underdog. Blandt andet talestyringstjenesten Cortana imponerer med sine funktioner, samtidig med, at den fremstår lidt mere cool end Apples Siri (og meget mere cool end Googles talestyring).

Cyanogen udvikler så en alternativ Android-version, Cyanogen OS, der fra starten var et entusiastprojekt for at få flere indstillinger ind i systemet, men på nuværende tidspunkt er det en kommerciel Android-variant, der leveres forhåndsinstalleret på visse producenters mobiler.

Se også: Spar penge på de bedste Android mobiler – tjek prisguide

Cortana i stedet for Googles talestyring

Nu meddeler Cyanogen, at næste version vil få Cortana integreret til styring af mobilens funktioner med tale. Cortana skal erstatte Googles talestyring.

Det er ikke helt klart, hvilke funktioner, der kan styres, men Cyanogen hinter om, at også tredjepart-sapps vil kunne styres med Cortana.