Den er god nok – Pixel 3 XL får STOR notch

Billede af Pixel 3 XL viser, at den får en skærm med rigtig stor notch / hak. Se også andre rygter om Googles kommende topmobil.

Den er god nok – Pixel 3 XL får STOR notch

Der er ganske vist lidt tid endnu, inden Pixel 3 XL lanceres, men det forhindrer ikke rygterne i at stå i kø. Mange af dem handler om, hvor mange versioner Pixel 3 kommer i – tre mener flere. Men nu lader et af de andre populære rygteemner at være bekræftet – nemlig at Pixel 3 XL får en notch på skærmen.

 

Billeder bekræfter Pixel 3 XL får notch

Der er nemlig en helt række lækkede billeder, der hævder dette. Det seneste i rækken viser en person, der holder en Pixel 3 XL, og der ser man tydeligt en notch. Det interessante er måske i virkeligheden mere, at notchen virker meget stor, større end den vi finder på iPhone X og OnePlus 6 for eksempel.

Samtidig ser det ud til, at Pixel 3 XL har en ret stor død kant i bunden. Der sidder formentlig højtaler og mikrofon.

Se også: Priser på Pixel 2

 

Skærm på 6,7 tommer

Når det kommer til størrelsen på telefonen, har vi hørt, at skærmen bliver på 6,7 tommer. Skal vi gå efter dette seneste billeder, stemmer det dog ikke. Telefonen, vi ser der, er betydeligt mindre, eller også er der tale om noget af en kæmpe, der holder den i hånden. Telefonen på billedet har også et smart etui, formentlig tilbehør som Google kommer til at sælge via Google Play efter lanceringen.

Når den kommer, vil Pixel 3 XL kører en helt ren version af den seneste Android-version, Android 9.0 Pie. Vil man have denne helt rene oplevelse, hvor alle opdateringerne er synlige fra første færd, er det altså en Pixel-telefon, man skal investere i.

Se også: Test af de bedste mobiltelefoner

 

Mange rygter Pixel 3 XL

Som nævnt har der været mange rygter om Pixel 3 XL, og her har vi samlet det, vi indtil videre har hørt om specifikationerne:

Skærmen er nok ikke 6,7 tommer men snarere 6,2 tommer, af OLED-variant og med en opløsning på 1.440 x 3.120. Styresystemet er som nævnt Android 9.0 Pie og processoren Snapdragon 845. Kameraet skulle være på 12,2 megapixel og batteriet på 3.600 mAh. Vi regner med at Pixel 3-serien bliver lanceret en gang i slutningen af tredje kvartal og kommer til at består af enten to eller tre modeller.

Udover XL-varianten er en mindre ”almindelig”-variant relativt sikker og derudover kan der komme en billigere variant. Intet af dette er dog bekræftet, så tag det hele med et gran salt.

Se også: Nyheder om Pixel 3 XL

kilde