Fairphone 2 får Sailfish OS

Fairphone oplyser, at de arbejder på at lægge Jollas styresystem Sailfish OS ind i den kommende Fairphone 2.

Fairphone 2 får Sailfish OS

Fairphone 2 er en mobiltelefon produceret under ordentlige forhold og uden konfliktmineraler, men den er også tænkt til at være en åben platform.

Det har fået Jolla-folket til at se nærmere på mobilen og nu oplyser de to selskaber, at de har indledt et samarbejde om at installere Sailfish OS 2 på Fairphone 2 som alternativ til Android 5.1 – Googles styresystem er med som standard.

 

Ingen fast tidsplan for Sailfish på Fairphone 2

Sailfish OS har sine rødder i Nokias Maemo/Meego-system, der blev brugt i blandt andet N1 og operativsystemet er nu et open source-projekt, der hovedsageligt drives af finske Jolla.

Fairphone oplyser ingen tidsplan for, hvornår Sailfish OS vil kunne køre på Fairphone 2. Første skridt er en grundlæggende og stabil version af systemet på Fairphone 2, hvorefter Jolla-specifikke tjenester og funktioner tilføjes.

Se også: Guides og test af mobiltelefoner