google assistant

Google Assistant på vej ud til Android Marshmallow og Nougat-telefoner

Der kommer en ny opdatering til de telefoner, der kommer til at kunne køre Assistant, og den kommer i denne uge.

Hidtil har Assistant kun været at finde i Pixel-telefoner, men nu rulles den altså ud til andre Android-telefoner. Google er ikke kommet med en specifik liste over, hvilke telefoner det drejer sig om, men blot, at det bliver “egnede” enheder med Marshmallow 6.0 eller Nougat 7.0-systemet, der får en opdatering med aktivering af assistenten.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Priser på Android mobiler

 

“Til hundredvis af millioner af brugere”

Først i køen lader til at være de amerikanske kunder, derefter følger Australien, Canada og Storbritannien, samt Tyskland.

Ifølge Google er opdateringen på vej til hundredvis af millioner af brugere og herover det kommende år vil flere sprog understøttes af assistenten – vi krydser fingre for, at Danmark føjes til listen.

Se også: Billige mobilabonnementer

Google Assistant til det opkoblede hjem

Google Assistant er en forbedring og udbygning af den assistent, Android-systemet allerede har, og den overtager desuden nogle af de funktioner, der i dag er i Now on Tap.

Blandt de større nyheder er muligheden for at kontrollere dit smarte hjem, da Google Assistant kan tale med Internet of Things-apparater.

Du kan altså tænde lampen og indstille varmen ved at tale med din telefon. Samtidig er den nye Assistant lettere at bruge og mere intuitiv.

Det eneste, du skal gøre for at aktivere Assistant, er at holde hjemknappen nede, og så er den i gang.

Se også: Nyheder om Android