google kamera app selfie blitz

Google kamera-app nu med selfie blitz

Googles egen kamera-app har lige fået en opdatering, hvor en af nyhederne er en selfie blitz. Det er de færreste mobiler, der har en blitz til frontkameraet, så appen leger, at den er en blitz og affyrer et lys, lige når du tager din selfie.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Selfie blitz i Googles kamera-app

Det skulle så give lidt blitzeffekt, hvis lyset ikke er optimalt. Meningen er, at du får en varm farve til at lyse ansigtet op med og ikke en blitz’ hvide lys. Der lader dog ikke til at være automatisk hvidbalance, som vi ser det hos iPhonen.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Du kan vælge, om funktionen skal være slået til eller fra ved at trykke på blitz-ikonet i appen. Er en tredjedel af skærmen dækket af et beige felt, er funktionen slået til. Når du tager billedet, bliver hele skærmen til beige lys, og billedet er et ekstra sekund om at blive taget, så det gælder om at stå stille.

Se også: Bedste kamera mobil

Nye funktioner i kamera-appen

Der er også et par andre opdateringer af funktioner i den nye version. For eksempel kan du dobbeltklikke for at zoome og swipe for at skifte mellem foto og video. Den er designet til de nyeste Nexus og Pixel telefoner med Android 7.1.1 eller nyere.

Se også: Nyheder om Google