Google kommer med nye krav om digital sundhed og forældrekontrol

Google vil kræve løsning til digital sundhed og forældrekontrol på fremtidige mobiltelefoner fra alle mobilproducenter - dog ikke nødvendigvis Googles egen løsning.

Google kommer med nye krav om digital sundhed og forældrekontrol

Skærmtid er et af de hotte emner i samfundsdebatten og et af de nyeste skud på stammen, når det gælder det, man kan kalde digital sundhed – forstået den påvirkning, vi udsættes for i og med den stadig øgede digitalisering, og hvad den gør med os -særligt mobiltelefoner står med rette for skud i den anledning.

Al denne debat har fået flere selskaber som Apple og Google til at give os redskaber, vi kan bruge for at overvåge og håndtere skærmtid, både vores egen og vores børns.

Se også:  Find de bedste Android mobiler

 

Google vil kræve løsning til digital sundhed og forældrekontrol på mobiltelefoner

Det er dog stadig sådan, at Android-producenter lægger sit eget styresystem ovenpå Android. Det gør, at man som Android-bruger kan få ret forskellige muligheder, alt efter hvilken telefon man har. Det kan dog snart blive lavet om, for XDA Developers siges at have fundet et krav fra Google om, at kommende telefoner skal have en form for digital sundhedsløsning samt forældrekontrol. Producenterne kan vælge at bruge Googles egen Digital Wellbeing-redskab eller skabe et eget.

Et eget redskab skal dog kunne ligestilles med Googles, samtidig med at Google stiller visse krav til brugerfladen. Der skal for eksempel være et dashboard med information om total skærmtid, notifikationer og så videre. Et spændende udspil fra Google og en del af selskabets forsøg på skabe en mere unison Android-oplevelse.

Se også:  Nyheder om digital sundhed