Google Pixel Stand Wireless Charger på billede – ny trådløs oplader

Google Pixel Stand Wireless Charger er det, der meget vel kan blive en ny trådløs oplader fra Google. Og bekræfter, at Pixel 3-telefonerne får trådløs opladning.

Google Pixel Stand Wireless Charger på billede – ny trådløs oplader

Den 9. oktober kan blive dagen, hvor Google lancerer sine nye Pixel 3-telefoner, både Pixel 3 og Pixel 3 XL. Noget tyder på, at de også kommer med en trådløs oplader ved navn Pixel Stand Wireless Charger.

De to nye Pixel 3-telefoner bliver naturligvis højdepunkterne ved Googles event, der ventes at løbe af stablen den 9. oktober, men som regel plejer Google også at introducere nogle andre nye ting og i år kunne det meget vel være Pixel Stand Wireless Charger.

Se også: Guide til trådløse opladere

 

Pixel Stand Wireless Charger

Pixel Stand Wireless Charger er i hvert fald blevet lækket på billede. Her kan man se, at der er indgang til USB Type-C, så selve opladeren kan få strøm og derfor lade trådløst op, men designet er mere interessant. Telefonen skal nemlig stå op på holderen, normalt skal man lægge sin telefon ned på en trådløs oplader.

Personligt har jeg selv en trådløs oplader, hvor telefonen står op og det er vældig praktisk med en trådløs oplader, der samtidig fungerer som dock, da det ganske enkelt er lettere at interagere med telefonen, når den står op. Derfor er det dejligt, hvis Googles Pixel Stand Wireless Charger tilbyder samme mulighed.

Se også: Priser på Google Pixel-mobiler

 

Særlig UI på Pixel 3 når man bruger Pixel Stand Wireless Charger

Det særlige ved Pixel Stand Wireless Charger, når man bruger den med Pixel 3 eller 3 XL, skulle være, at brugerfladen kommer i en særlig version med større knapper, så den er lettere at bruge og genveje til quick actions til musik, mobilen, Google Assistant og så videre.

Også notifikationer skulle blive vist i en særlig brugerflade, så det også er lettere at interagere med dem. Endelig spekuleres der også i, at der kunne være en indbygget højtaler i opladeren. En ting bliver i hvert fald bekræftet med rygtet om den trådløse oplader, nemlig at Pixel 3 og Pixel 3 XL får trådløs opladning.

Se også: Nyheder om Google

kilde