Google prøver at stoppe reklamer i at dukke op sammen med hate speech
Reklame kombineret med ytringsfrihed kan være svært, når man som Google lever af reklameindtægter, men samtidig kører en søgemaskine og YouTube.
Men nu vil Google give deres kunder større indflydelse på, hvor deres reklamer dukker op, hvilket samtidig er en indrømmelse af, at det ikke altid tidligere er lykkedes for dem at sørge for at undgå diskriminerende materiale på deres sites.
Se også: Anmeldelse af smartphones
Store kunder trak reklamerne til sig
Blandt de kunder, der har trukket deres kampagner tilbage, er franske reklamegigant Havas, der trak en række reklamer for deres kunder tilbage i Storbritannien, da de ikke kunne få en garanti for ikke at blive vist sammen med stødende indhold.
Det fik altså Google til i højere grad at kontrollere indholdet på siderne for at undgå diskriminerede eller hadefuldt indhold og give kunderne større indflydelse på, hvor reklamerne bliver vist, samt mulighed for at fjerne dem, hvis de ikke er tilfredse.
Se også: Sammenlign priser på smartphones
Google bedre til at fjerne anmeldt indhold
Mere personale skal være med til at sikre dette, og til hjælp får de AI-funktioner og anden teknologi. Ifølge Schindler skal disse tiltag stille Google i en bedre position til at hjælpe sine kunder. Dog har Google ikke sagt, at de vil fjerne indhold, før det er blevet anmeldt af brugere.
Det er ellers et ønske fra mange politikere, især i Europa. Undersøgelser i Tyskland har vist, at Google har fjernet 90 procent af det indhold, de har fået anmeldt fra brugere. Det er et langt højere tal end undersøgelser har vist om Facebook og Twitter.
Hele det her emne er vokset til en vigtig sag de seneste måneder med al snak om fake news og hadefuld omtale i forbindelse med valgkampagner i USA og Europa, samt politiske sager i resten af verden. Google er blevet opfordret til at tage et standpunkt, og politikerne til have søgegiganten til at gøre mere i kampen mod diskrimination på internettet.
Se også: De bedste priser på mobilabonnementer
Google indrømmer det ikke har været godt nok
Philipp Schindler, chief business officer hos Google har været ude og beklage, at der har været tilfælde, hvor reklamer er dukket op sammen med materiale, der ikke var i tråd med selskabernes værdier.
Samtidig indrømmer han, at den tillid, selskaberne har haft til Google i disse tilfælde, ikke er blevet behandlet ordentligt.
Se også: Guides til mobiltelefoner
Google totalt afhængige af reklamer
Trods Googles mange andre projekter i og med moderselskabet Alphabets satsninger på for eksempel førerløse biler, er selskabet stadig meget afhængige af reklameindtægterne.
Alphabet havde sidste år et 19,5 milliarder dollars netto overskud, hvoraf næsten det hele stammede fra Googles reklamer.
Se også: Nyheder om Google