Hvor længe holder Android-ejere fast i deres Android-telefoner?
Hvor længe har man i dag sin mobiltelefon? Det kan være godt at vide som mobilproducent og mobilforhandler. Consumer Intelligence Research Partners (CIRP) er kommet frem til, at Android-ejere beholder deres telefon i cirka lige så lang tid, som de gjorde for tre år siden.
Se også: Bedste pris på ny Android-mobil
Status quo de sidste tre år
I den periode er det gået lidt frem og derefter tilbage, hvor længe Android-telefonerne fik lov at leve, før de blev skiftet ud, med det resultat, at det altså er cirka samme tidsrum nu som for tre år siden, faktisk er levetiden gennemsnitligt kun steget godt tre uger på tre år.
De første fem kvartaler af de sidste tre år, steg gennemsnitslevealderen for en Android-telefon, derefter er det gået den anden vej.
Efter andet kvartal af 2013 var 71 procent af ældre Android-telefoner enten under et år eller mellem et og to år. Efter tredje kvartal af 2014 var det tal 63 procent, og efter andet kvartal af 2016 var det igen steget lidt til 66 procent.
Det samlede billede kan vi bruge til at vurdere, hvornår en Android-ejer vil udskifte sin telefon med en ny model. Ser vi på tre perioder hen over dette tidsinterval, ser vi følgende: Det første år fra juli 2013 til juli 2014 steg levealderen for en Android-telefon med godt en måned, for derefter at falde igen med en omkring en måned i perioden fra oktober 2014 til januar 2015.
Se også: Test af nye Android-mobiler
iPhones levetid er lidt længere
Endelig ser vi i første halvdel af 2016 en stigning i Android-telefonernes levetid på omkring halvanden måned.
Sammenligner vi med lignende undersøgelse lavet af iPhones gennemsnitlige levetid, kan vi konstatere, at en iPhones levetid steg med mere end tre måneder på tre år, og Android-telefonen altså med mindre end en måned.
Se også: De billigste Android-mobiler
Større konkurrence en væsentlig årsag
En af årsagerne til, at Android-brugere er lidt hurtigere til at skifte mobilen ud, er formentlig, at udviklingen på iPhone sker langsommere end på Android-mobiler samt at der er større konkurrence på Android-mobilerne.
Med større konkurrence mellem Android-producenterne, må de i sagens natur være hurtigere til at komme med nye funktioner og muligheder samt være konkurrencedygtige på prisen. Det er ganske enkelt betydeligt billigere at skifte sin Android-mobil ud til fordel for en ny sammenlignet med iPhone.
Grundlaget for CIRPs undersøgelse er spørgeark, uddelt hvert kvartal til 2.983 Android-kunder, der fik en ny smartphone i perioden september 2012 til juni 2016.
Se også: Nyheder om Android